What to dow? - Mr. Argent

Sted: Kontrolrummet - HQ for skytsengle.
Tid: Sen aften, tidlig nat.
Omgivelser: Lobby-agtigt rum.

Rummet var stort og designet af en person, hvis benspænd ikke havde været penge. Stedet var dog ikke dækket af vulgær rigdom, men stilfuldt med møbler der matchede både gulv, vægge og loft i både stil og farver. Selv lamperne havde noget smagefyldt over sig, trods de mest af alt var gemt væk i loftet for at give et halvmoderne look, der med årerne var forældet.
Jaxson skred med lange hastige skridt hen over gulvet, forbi disken i midten af lokalet hvor der sad en ung kvinde og kiggede ned i sin skærm. Trods Jaxson ikke havde sin hverdag i bygningen var han et kendt nok ansigt der ikke krævede ID eller ligne. Det var heller ikke nødvendigt at finde det fine høflige smil frem. Han var ikke gæst i samme forstand som havde det været en person fra en anden faktion.
Bagved den ovale disk blev elevatoren tilkaldt og turen gik derefter hen til Argents kontor. Selvfølgelig det største i hele bygningen, da han var leder for Skysenglene og bygningen lå i deres distrikt. Jaxson havde også fået tildelt et kontor, men det blev sjældent brugt. Kun til møder var han at finde der eller hvis han havde noget vigtigt at lave der krævede at han var nær kontrolrummet, hvilket betød sjældent. Argenet plejede at tage sig af de ting.
Efter at være kommet til den rigtige etage trådte han ud af elevatoren og gik ned langs de øde gange. Den eneste lyd der var at høre var de læderstøvler han bar, som knirkede svagt hver gang han tog et skridt. Fremme ved døren hvor der stod Matthew Argent stoppede Jaxson og bankede på, med to hårde slag med sine knoer, før han trak hånden til sig og ventede utålmodigt til der blev åbnet. Han havde kontaktet Argenet allerede nede fra den klub han kom fra, så hans ankomst burde ikke være nogle overraskelse.

Påklædning: Click, click!

Det minimalistisk indrettede kontor havde mange mangler ifølge Matthew. For det første var det alt for upersonligt, det manglede den form for charme, han havde hjemme i sin lejlighed og så var der koldt. Hvis det havde stået til ham selv, hvilket det i princippet burde, så havde han rykket om på det hele, og indrettet sig, så han følte sig bedre hjemme, men det var hans arbejdsplads og ikke hans lejlighed, så det kunne han ikke. Desuden skulle folk nødigt kalde ham blødhjertet, og tro, han var en dårlig leder på grund af noget så simpelt som hans indretningsstil. Til gengæld var han blevet ret glad for at der var træningsfaciliteter i rummet. Boksepude og jernrør til at træne med. Og så var der jo den luksus, at der var en stor, blød sofa. Kæmpesofa. Alligevel havde Matthew placeret sig halvt lænende op af skrivebordet, der var placeret foran skærme, der viste billeder af forskellige steder i Skytsenglenes faktions-areal. Han havde dog ikke øjnene på skærmene, men begravet i et lille hæfte med papirer, som han havde fået på de nyeste aspiranter. Han var overrasket over at se hele to puritanere, der havde turde tage springet over til deres faktion. I sine to år som kamptræner havde han altid heppet lidt på puritanerne, udelukkende af den grund, at ingen andre gjorde, og den følelse hang åbenbart ved, for billederne af de to aspiranter fik hans ene mundvig til at løfte sig i et skævt smil.
Matthew løftede nysgerrigt hovedet, da det bankede på hans dør. Han rynkede undrende øjenbrynene, før han kom i tanke om at ingen anden end Bradley Jaxson havde meldt sin ankomst. Han sukkede for sig selv, og kastede bunken af papirer hen ad skrivebordet, før han skubbede sig op at stå. Med et fast greb, åbnede han døren, og nikkede som hilsen til Jaxson.
"Godaften Jaxson," hilste han, og åbnede døren helt, så han kunne træde ind på kontoret.

En kort lettelse løb igennem Jaxson da han så Argent valg af tøj. Han følte sig altid så frygtelig malplaceret når folk stod i smoking og lugtede langt væk af barberskum, når han selv kun havde valgt t-shirt, jeans og læderjakke. Den anden vej var også slem, måske omend slemmere, men det var sjældent det skete. Folk ville helst møde op til møder iklædt noget ordenligt tøj. Man kunne altid vælge genvejen i form af et ikke nødvendigvis så fint jakkesæt.
"Godaften" Lød det kort fra Jaxson, før han trådte forbi sin chef ind på hans kontor. Der var absolut ingen tvivl om hvem manden var leder for og var man alligevel, ville Jaxson godt vide hvor man havde levet de sidste mange år. Det var ikke just en hemmelighed at skytsengle faktionen var for folk der næsten levede og åndede for at udfolde sig fysisk. Dette inklusiv ham selv.
"Jeg kommer lige nede fra byen." Unødig information, men man skulle jo starte et sted. "Snakkede med en af de faktionsløse." Han kiggede rundt i lokalet før han gik hen til sofaen og smed sig skødesløst i den uden synligt at vise hvor alvorlige hans nyheder egentlig kunne være. Han ville nødig virke for alvorlig og bekymret hvis Argent ikke mente det var noget at være bekymret omkring. Det var aldrig sjovt at overreagere. Så hellere holde lidt lav profil. "Manden havde et ganske godt mundtøj og åbenbart også en tildens til at drikke både for meget og være hullet som en si." Kræsede han videre omkring emnet og studerede omhyggeligt rummet, før han så vente sit blik direkte imod Argent, måske for at give sine ord mere pondus eller bare se hans reaktion. "De har planer om at lave et oprør." At forklare hvem 'de' var for en størrelse var sikkert ikke nødvendigt. Argent var ikke dum. Han vidste at de faktionsløse ikke ville kunne blive en voldsom trussel da det ikke just vrimlede med dem og at de ikke havde resurseren de skulle bruge.
Skytsenglene var langt overlegen. Det skulle de også være, da de var faktionen der skulle producere krigere. soldater der kunne beskytte byen både inde og udefra. Formåede de ikke at gøre det, var der et eller andet galt. 
"Hvad skal vi gøre ved det? Tage det med længere op eller vente og se hvad der sker?" Jaxson tav og stirrede afventende på sin chef.

Matthew skjulte med held sit smile, da den unge, seriøse fyr, trådte ind af døren. Han havde aldrig været en person der tog hårdt på titler og formaliteter, så det var ham en smule uvant, at folk var begyndt at kalde ham sir, boss eller hr. Dog tog han det med et gran salt, og satte en facade op, fordi mange havde det bedst med at vise ham respekt på den måde, hvilken han havde det fint med. Respekt var vigtigt i hans øjne, faktisk noget af det vigtigste der var.
Matthew lænede sig op af skrivebordet bag sig, og rynkede svagt øjenbrynene sammen til et lille v i sin pande, mens han lyttede. Da den to år yngre fyr foran ham, slængede sig i den bløde, sorte lædersofa, kunne Matthew ikke holde et dæmpet smil tilbage. Han lyttede stadig, og måtte trække på sin selvkontrol, for ikke at afbryde sin næstkommanderende og bede ham droppe alt den unødvendige info om manden. Det svage smil, der spillede om Matthews læber, forsvandt som dug for solen, da Bradley kom til sagen. Hans kæbemuskler spændtes, og han knyttede ubevidst hænderne.
"Et oprør?" Spurgte han, og hævede tøvende det ene øjenbryn. De faktionsløse? De ville umuligt kunne gøre nogen alvorlig skade, ville de? Hvis det kom så langt, ville Intelligentsia hive på Skytsenglene, og de ville blive nødt til at dræbe på andres vegne, hvilket ikke var noget Matthew brød sig om at høre overhovedet. "Mod regeringen?" Spurgte han så. Egentlig et spørgsmål han allerede kendte svaret på, men nogle gange fik man mest ud af at spørge om ting, man allerede vidste. Matthew blev mere nervøs end han ville kendes ved. Hans første tanke var, at de ikke kunne blive en trussel uden våben, men så kom han i tanke om, at Cain havde sagt til ham, at nogle af aspiranternes træningsvåben var forsvundet fra et af rummene nær træningslokalerne, og han bed tænderne sammen.
"Vi ved begge to," startede han, og skubbede sig helt op at stå, blot for at gå frem og tilbage mens han tænkte, "at de faktionsløse ikke ville kunne udrette stor skade mod nogen." Han kiggede på Bradley, og stoppede med at gå. "Men hvis de får ram på regeringens overhoved, så er det meget muligt at Intelligentsia overtager regeringsmagten, og smider Puritanerne ud af posten." Nok var Intelligentsia en god alliance at have, men han stolede hverken på James eller på resten af de blå, bedrevidende folk, og han havde overhovedet ikke tiltro til, at de kunne styre hele byen med objektiv hånd. Han kneb læberne sammen, og kiggede kort over på Bradley. Hvordan de skulle håndtere den nyhed var i hvert fald et godt spørgsmål. "Først og fremmest må vi finde ud af om det er rigtigt. Det kan være et forsøg på at presse os til noget, de vil have vi skal gøre for dem." Konstaterede han.

Der kom intet svar til Argents første spørgsmål. Jaxson tvivlede på det var nødvendigt for hvem skulle de faktionsløse ellers gøre på imod? Intelligentsia ville, når han tænkte over det, være et godt forslag for det var deres påfund der havde smidt dem ned i bunden af samfundet, men det ville en halvberuset mand ikke snakke med en skytsengel om. Med mindre han selvfølgelig forsøgte at få våben, men alle og enhver måtte vide at Bradley Jaxson ikke var personen man skulle gå til med de problemer.
"Men hvad tænker du på de ville have ud af os? At vi dummer os eller gør noget så folk får mistillid til os?" Jaxson havde ærligtalt lidt svært ved at se hvad de faktionsløse skulle prøve at klemme ud af skytsenglene. Imodsætning til Puritanerne, de Sanddru og Pacifisterne havde skytsengle ikke på samme måde noget de stod for. Selvfølgelig komme de luske væk med halen imellem bene, men det burde ikke være muligt i en by hvor de fungerede som den militære styrke.
"Vil du så sende spioner hen til de faktionsløse?" Fortsatte spørgsmålene fra Jaxson, der havde rejst sig op, hvilke han hurtigt igen fortrød. Hvad skulle han nu der? Han kunne ikke bare sætte sig ned, det ville se latterligt ud, så han gik hen til skrivebordet og kiggede ned på det, uden egentlig interesse. "Vi kan også se om vi kan provokere en reaktion ud fra dem, ved simpelthen og tage magten under påskud af at vi har fundet en mistanke om at der kan være en trussel for samfundet. Puritanerne vil ikke tøve et sekund med at tillade os det." Det ville i hvert fald overraske Jaxson og sikkert også mange andre. Selv hvis det ikke havde været Puritanerne ville det være åndssvagt at afvise skytsenglene hvis de mente der kunne være en potentiel trussel imod samfundet.
"Mere diskret kan vi øge vores mandskab i gaderne. Eventuelt skrive det i avisen så de faktionsløse får direkte besked og måske tvinges til at handle hurtigere og måske lave flere fejl så vi kan få dem stoppet før det kommer til et reelt oprør."

Matthew lod sig dumpe ned på en stol, og kiggede opgivende ud i luften. Han havde brug for at tænke, men det gik nok ikke an bare at sende Bradley ud af døren igen; han var trods alt underleder, og havde krav på at sige sin mening og på at påvirke beslutningerne for faktionen. Han sank. Ja, hvad ville de have ud af Skytsenglene? Efter en lang og hård dag, der havde taget mere på ham, end han turde indrømme, følte han ikke at det gav nogen mening i hans hoved. Han kiggede op med sammenknebne øjenbryn. "De ved at vi officielt set bakker Intelligentsia op. De har vores tropper til rådighed, ligesom regeringen har." Han vrikkede tænksomt med næsen, en dårlig vane han havde fået efter han var begyndt at være alt for meget alene. "Måske." Svarede han. Måske ville de skabe mistillid til Skytsenglene, så Intelligentsia ikke ville have deres hjælp. "Måske vil de bare sikre sig, at vi ikke hjælper Intelligentsia," mumlede han. Det var en dårlig vane at tænke højt, men på den måde fandt Bradley jo ud af, hvad han faktisk tænkte. Spørgsmålene, der trillede ud af Bradleys mund, gjorde ham lettere utilpas. På den ene side hjalp det ham til at tænke hurtigt og så hjalp det ham til at se flere sider af en sag, men på den anden side virkede det lettere belastende, når nu han var vant til at tænke alene og længe over tingene. Uden præs.
"Spioner," gentog han, og kiggede op på Bradley, "Synes du det er en god idé?" Spioner kunne sagtens være en idé, men hvis man fandt ud af det, ville folk begynde at stille spørgsmål. På den måde skulle en sådan spion i hvert fald være en man kunne stole 200% på, og måske endda mere. Det kunne faktisk gå hen og blive et godt kort at have på hånden, med én, der var integreret i gruppen af de Faktionsløse.
Han skar en grimasse. Forhastede beslutninger var ikke noget han gik ind for overhovedet, og at tage magten fra Puritanerne var ikke noget han følte for, med mindre det viste sig at være seriøst. "Vi øger under alle omstændigheder patruljer i gaden." sagde han, og nikkede bekræftende. Det var i hvert fald noget de blev nødt til. "Vi øger også sikkerheden omkring Knudepunktet, Hovedsædet og Intelligentsias hovedbygning - de faktionsløse vil ikke røre Sanddru eller Pacifister, og vi har godt med sikkerhed her." Han kløede sig på kinden, og trykkede sig selv på tindingen, mens han tænkte. "Avisen er et no-go, den er under kontrol af Intelligentsia," mumlede han. Desuden var der for nyligt kommet kritik af ham som 'ny leder' og det sidste han ville, var at gøre noget overilet, så de skulle få ret.

Argent og Jaxson havde altid haft to forskellige temperamenter. Førstnævnte ville hellere tænke over tingende, mens sidstnævnte mere var den handlende type. Bevars. Det var en klog idé at tænke før man handlede, men for meget tænke tank ville også bare ende med at give bagslag. På den måde var de måske et mageligt par, men Jaxson var irriteret over den evige vrikken med næsen, som hurtigt var blevet en tårn i hans øje. Han tav dog og lod lederen tale ud.
"Der er selvfølgelig altid en risiko. Spørgsmålet er bare om den opvejer det vi kunne få ud af vedkommende." Svarede Jaxson, som havde sat sig i skrivebordsstolen som han drejede utålmodigt rundt på, til Argent igen snakkede. Han skulle til at svare at forslaget om at opruste lød som en god idé, da chefen kom med en halv fornærmet bemærkning om avisen, hvilke fik Bradley til at le. Det var lavt og mest af alt et skævt smil, men det var der.
"Ingen avis så ..." Han nikkede og trommede fingrene på armlænet af stolen og tænkte selv lidt tid, med blikket rettet ned i skrivebordet, før han så kiggede op. "Men vil du så bare vente på der sker noget?" Hans blik studerede omhyggeligt Argent, som syntes mere og mere at minde ham om en ung James Bond. Måske lidt for ungt et udseende, men ellers mente han rasten passede ganske godt på sådan en britisk agent, som havde startet sin tid i det tyvende århundrede.
"Men goodie good. Så tager vi at opruster. Andet der skal ske?" Han havde rejst sig op, klar til at bryde op. Gad ikke at hænge for meget i Argent tåge af søvndyssende tanker, som Jaxson mente der var på hans kontor.

Matthew skævede til Bradley, og sendte ham et træt smil. Det havde været en hård uge. Da han var blevet tilbudt jobbet som leder havde han ikke i sit hoved forestillet sig, at det ville kræve bunker af papirarbejde, møder med de andre faktioner og så mange overvejelser, men der lå pludselig et pres på ham, og han ville ikke skade sine kære Skytsengle. For alt i verden, det ville han ikke! Han kendte også udemærket til Bradleys mere impulsive temperement, og huskede, da han selv havde haft det på samme måde. Det var før han havde haft et faktisk ansvar for så mange mennesker.
"Risiko eller ej," svarede Matthew, og nikkede anerkendende til sin underleder, "så kan jeg ret godt lide idéen om en spion ved de faktionsløse," indrømmede han. "Det ville selvfølgelig blive nødt til at være én vi kan stole på," fortsatte han, og rejste sig op, for at gå lidt frem og tilbage. Hans tanker cirkulerede først og fremmest om Amelia, men hun ville være alt for impulsiv og hidsig til at kunne sende afsted. Desuden ville hun nok ikke bryde sig om at skulle væk fra skytsenglene i længere tid. Han rynkede øjenbrynene, da det gik op for ham at det også ville være et problem. "Måske en der allerede er inde?" Spurgte han, og lagde hovedet på skrå, mens han tænksomt betragtede Bradley. Det ville være smart med en muldvarp blandt de faktionsløse, men det ville være svært at finde frem til en uden at afsløre sig selv. Han ventede på Bradleys mening om emnet, og smilede skævt over hans klukken.
"Forbandede avis," sagde han, og slog ud med armene med et let smil. Det var svært at få noget igennem der bare kunne minde om at være fra Skytsenglene, for Intelligentsia ville ændre på det og få dem selv til at fremstå som de bedste og mest kloge lige gyldigt hvad.
Han betragtede Bradley med et mildt blik, der absolut ikke var noget der kendetegnede mange Skytsengle. Måske, tænkte han, ville Bradley være en bedre leder end ham. Han havde trods alt mere Skytsengleattitude, men ville uden tvivl også være mere impulsiv. Han sukkede. Måske burde han selv være mere impulsiv, men det var han for træt til nu.
"Jeg kan lide idéen med en spion," svarede han blot. Måske kunne de ikke gøre mere end en opruster på givne tidspunkt. "Og så skal vi sikre os at der under ingen omstændigheder bliver taget flere våben. Måske en underleder for våben og våbenlageret?"

Det tog ikke lang tid for Jaxson at finde på en mulighed. Selvom det var en skamplet var der altid nogle skytsengle der endte ved de faktionsløse - eller en af deres børn. Med lidt snilde kunne man få tingende til at falde i hak og få en pålidelig person til ar rapportere tilbage. Efter hurtigt at have gennemtænkt planen ville han løfte sløret for sine tanker: "Jeg kender til flere forhenværende skytsengle der nu er faktionsløse. De har nok sat børn i verden. Kan vi finde et med et barn under seksten år, kan vi lave en aftale med vedkommende. Barnet får lov til at komme ind i vores faktion hvis forælderen er vores spion. Bryder vi os ikke om ungen kan vi jo altid komme af med den igen." Han trak let på skuldrene og lod det være op til Argent at afgøre.
Aldrig havde liv betødet meget for Bradley, i hvert fald ikke når han ikke var bevidst om folk. Var der nogle der faldte af på vejen, var det yderst sjældent han ville gøre nogle indsats for at forsøge at redde folk og næsten aldrig helhjertet. At gribe ud efter en der var ved at falde i dybet gjorde han gerne, men kun for at se 'rigtig' ud i andres øjne. Lykkes det ham ikke at få fat på vedkommende, var det aldrig noget der generede ham i længere tid.
"Jeg skal nok stå for det. Jeg får nogle vagter til at patruljere området og vi kan få sat noget mere sikkerhed op. Måske skal vi indsætte chip i de vigtige våben så vi altid ved hvor de er. " Blev hans svar på lederens omtale omkring våben. Skytsenglene var nogle nær de eneste der vidste hvordan våben skulle bruges. I det hele taget bekymrede de andre faktioner ham ikke, når det kom til våbene. Der var ingen af de andre der var trænet i dem og deres filosofier for hvorfor verdenen var gået nedenom forhindrede dem i at ville gøre optøjer. De eneste han tænkte som en mulighed ville være nogle blandt skytsenglene selv.

Matthew kiggede overrasket på Bradley. Hans kvikke hjerne havde allerede udtænkt et hav af forskellige muligheder for at få en spion, men den ene idé som hans underleder kom med, havde han ikke givet en tanke overhovedet. Det var genialt! Han nikkede storsmilende over idéen. "Det må jeg sige!" Udbrød han, og nikkede anerkendende. Der var tydeligvis en grund til at Bradley var blevet valgt til Underleder. "Vi skal finde frem til en, der er desperat over at være blevet smidt ud af vores faktion - det ville ikke virke med én, der faktisk har fundet sig til rette blandt de faktionsløse," tilføjede han hurtigt, efter han havde skænket Alex en hurtig tanke. Han havde stadig dårlig samvittighed over Alex og var konstant paranoid over at nogen skulle finde ud af, at han havde fundet en faktionsløs i Skytsenglenes faktion... Og ikke gjort noget ved det. Men hvordan kunne han gøre noget ved Alex?
Med sammenbidte tænder skubbede han stædigt tankerne ud af hovedet som om Bradley kunne læse dem, og betragtede i stedet sin underleder og højre hånd. Han nikkede.
"Snak med Rachelle om at tage en lille gruppe af patruljerne fra muren til at gå ekstra ture omkring våbenlageret i nattetimerne," sagde han, og lænede sig op af den ru betonmur, "og med Cain om at rykke flere soldater ind i midten af byen, omkring knudepunktet og hovedpunktet især - Intelligentsia må selv sige til hvis de vil have en ekstra patrulje til rådighed," tilføjede han med et let hånligt smil. Han nikkede igen. "Ja, vi skal have snakket med intelligentsia om nogle chips - jeg vil under ingen omstændigheder miste de halv- og helautomatiske våben. Dem der kører vores laster skal også dobbelttjekkes."

At Matthew fandt hans idé omkring de faktionsløse god, fik hans stolthed - og ego - til at blusse op, men ikke synligt. Det forblev med at være en lille ting gemt i det skjulte, noget han aldrig ville indrømme, men som han nemt kunne være høj på de efterfølgende par dage.
De efterfølgende ordre nikkede han accepterende til. Han havde intet imod at kordinere tingende og Matthew måtte jo endelig ikke tro han ikke var The Big Boss. Der var så mange fordele ved at være underleder, så at tage lidt ekstra arbejde på sine skuldre generede ikke Bradley synderligt.
"Jeg snakker med dem begge så snart muligheden byder sig." Med de ord takkede han af og forlod kontoret med et veltilfreds smil smurt ud i hele fjæset da han kom udenfor døren og forsvandt ned til sin egen lejlighed.

//Afsluttet efter fælles aftale.