Summer Days ☼ Hazel

Sted ⇨ Millennium Park
Tid ⇨ Sen formiddag
Omgivelser ⇨ Andre folk, træer
Vejr ⇨ Skønt, varmt vejr
Påklædning ⇨ Klik her

Det var en super dag. Vejret var på grænsen til fantastisk, med solen højt på himlen og kun en let brise en gang imellem. Alyssa bar denne dag et par sorte shorts med nogle kæder i sølv hængende under forlommerne, og en sort crop top samt et par sorte vans, med hvide snørebånd og sål. Det var den sædvanlige Skytsengel påklædning. Hun måtte heldigvis gå i lige hvad der passede hende, så længe tøjet altså var sort, og det var jo altid noget. Hun ville dø af kedsomhed, hvis hun var tvunget til at gå i det samme tøj dag efter dag. Højhalsede grå sweaters, for eksempel. Forfærdeligt. Det var det virkelig, og det mente hun fuldstændigt. Klart at hun havde valgt at blive medlem af Skytsenglene i stedet for en af de andre faktioner. For ja, hun var Divergent. Selvfølgelig var den eneste der havde kendskab til dette Alyssa selv og den Skytsengel der havde stået for hendes prøver. Hun vidste godt at hun gjorde klogest i aldrig at fortælle nogen om dette, og det havde hun da i hvert fald heller ikke i sinde. Hun var trods alt opvokset i Intelligentsia, og det var også en af de faktioner hun havde noget af sig i. Hun var meget intelligent, havde talenter indenfor musik og så var hun modig og helt sig selv. Hun var ikke bange for at stå op for både sig selv og dem hun holdt af, men hun var heller ikke bange for at være sig selv. Selvfølgelig ikke så meget at det kunne gættes hvad hun i virkeligheden var, men nok til at hun skillede sig ud fra mængden. Hun ville ikke være som alle andre, sådan havde hun altid haft det. Måske var det også derfor at hun passede bedst ind hos Skytsenglene. Fordi at man var unik. Selvom alle havde den samme farve tøj på, var det forskelligt slags tøj. Man kunne have lige den tøjstil man ville have, og bedst kunne lide, så længe det var sort. Man kunne have lige den hårfarve man ville, de sko der passede en, de piercinger og tatoveringer man gerne ville have og alt andet. Det var lige præcis sådan Alyssa havde det bedst. Hvordan mange af de andre faktioner kunne klare at skulle ligne hinanden allesammen hele tiden, kunne hun ikke begribe. Det måtte da blive ulideligt kedeligt i længden. Ja, meget hurtigt faktisk. Selvom man måske var født i en faktion hvor alle var ens - som f. eks. Puritanerne - og dermed var vant til det, måtte man da stadig blive ret så træt af det, måtte man ikke? Det var i hvert Alyssa’s overbevisning, men hun kunne selvfølgelig tage fejl. Nogle mennesker var vel bare anderledes end andre..