Aspiranter

// Til Shailene, babe <3
Tid: Efter cermonien?
Vejr: Solen skinner mega meget
Omgivelser: En masse nye og gamle skytsengle
Påklædning: Løs orange bluse og lang gul nederdel

Audrey og resten af de nye skytsengle står på perronnen. Følelsen af endelig at høre til fylder Audrey. Hun bukker sig og tager fat i nederdelen og river til. Den går hende nu til knæet. Veltilfreds retter hun opmærksomheden i mod de fødte skytsengle der sætter i løb. Hun gør det samme. Endelig at være fri for de brune sandaler. Hendes bare tæer brænder i mod det varme metal. Et tog kommer kørrende. Audrey ved allerede hvad hun skal gøre. Hun har set alle de sortklædte skytsengle gøre det.

Hun hopper op som den første i kupeen. Finder hurtigt en plads på gulvet. Læner hovedet tilbage og begynder at grine. Audrey har endelig fundet ud af hvem hun er. Hun er ikke den blonde lille pige der altid ville lege med dukker sammen med sine søstre. Hun var Audrey. Skytsenglen Audrey. Det var den hun var uden tosseserummet. Folk var kommet ind i kupeen og kiggede på hende. Hendes skift var et af de mest opmærksomhedsvækkende i længre tid. På en måde virkede den gule nederdel og orange løse bluse som en plet af skam ligenu. Hun følte stadig smerten da hun skar sig i hånden. Hendes forældres ansigt. Alt sammen var bare godt nu.

Påklædning: Blå t-shirt og jeans.

Shay kunne stadig tydeligt se blodet der sydede på det brændende kul, for sit indre blik. Hun kunne også stadig tydeligt se hendes forældres overraskede og forfærdede ansigter. De skulle forestille at være fra den klogeste faktion. Hvorfor havde de så ikke set det mest åbenlyse skift nogensinde komme? Shay passede bare ikke ind mellem genierne.
Selv hvis Shay havde tænkt sig at blive hos Inteligentsia, ville hun højest sandsynligt ende som faktionsløs. Hun var ikke et geni. En stille brise blæste hendes mørkebrune hår lidt op. Solen skinnede varmt ned på de hujende skytsengle.
Lyden af et tog der kom nærmere lød. Shay var ikke nervøs for det hun viste der ville ske. Folk begyndte at springe på toget. Shay tog et lille tilløb og kastede sig hen mod toget. Hun greb fat i døråbningen og hev sig med besvær ind.
Da hun var inde hev hun hurtigt efter vejret. Det var naturligvis første gang hun var sprunget på et kørende tog. Hun satte sig langsomt ned, med ryggen op af væggen. Et smil kom til syne på hendes læber. Hun var skytsengel. Toget kørte væk og efterlod alle Shay's problemer bag sig. Pigen ved siden af hende grinte højt. Shay genkendte hende. Det var den eneste anden pige der havde skiftet til Skytsengel i år. En blond Pacifist. Shay kunne mærke at pigen ville hører til hos Skytsenglene. Hun havde nemlig set hvordan pigen med lethed sprang på toget.
"Glad for at være skytsengel?" tilføjede Shay med et lille venligt grin.

//Undskyld det tog lidt tid! Mit internet var dødt!//

Audrey så ikke engang på pigen der snakkede til hende. "Bedre end tossefaktionen, hvis du spørger mig." Hun rettede sit blik i mod pigen. "Hvad med dig, glad for at slippe for bogormene?" Hun kunne se at pigen havde været fra Inteligentsia på grund af hendes blå tøj. Selvom det vare ret casual i forhold til de fleste nørder der havde formelle skjorter og nederdele på.

Audrey strammede til i hånden der hvor såret var. Hun kunne mærke hvordan det sprang op. Lorte plasteret var ikke til nogen hjælp nu. Hun rev det af og satte i stedet såret for munden for at stoppe blødningen. Audrey var ret sikker på at hun var kommet til at skære lidt for dybt, men det føltes som en befriende smerte. Det lød som om du kunne lide at skære i sig selv, men det var ikke det. Det var det at den smerte havde bortført hende til et bedre sted end hippie-faktionen.

Audrey tænkte stadig på den sidste samtale hun havde haft med sin mor. Hvordan moderen gav hende få muligheder. Puritaner eller bliv. Audrey havde ladet som om hun ville gøre det, men i virkeligheden ville hun følge prøvens resultat. Skytsengle. De frygtløse.

Shay lo kort. "Du har ingen ide. Farven blå gør mig syg!" sagde hun imens hun så ned på sine blå sneakers. Det var det mest normale tøj hun havde kunnet finde. T-shirt, jeans og sneakers.
Pigen begyndte at stoppe blødningen på sin hånd, ved at sætte hånden op til munden. Shay så på sit eget sår. På vej ned til perronen havde hun tørret den blodige hånd af i bukserne, derfor var der en blodplet på hendes lår. Nu var såret stoppet med at bløde.

"Jeg er.. Shay, btw!" sagde hun. Et kort øjeblik havde hun overvejet at bruge sit rigtige navn. Men det navn virkede for langt og formelt til den situation hun var i lige nu. Hun ville nok bruge det når hun var faldet til hos Skytsenglene, men lige nu var hun aspiranten Shay.

Hun så sin mors ansigt for sit indre blik. Så forfærdet og overrakset. Og hendes far. Så skuffet. Det var sådan hun sidst havde set dem. Hun sukkede. De var som støv for hende nu. Ligesom resten af Inteligentsia.

Audrey smilede da det lod til at den anden pige også var lykkelig efter at ha' forladt sin originale faktion.

Audrey nikkede. "Audrey." Sagde hun kort og spyttede blodet ned på gulvet. Hun vidste at når man kom til en ny faktion havde man mulighed for at lave alt om. Og Audrey kunne næsten ikke vente. Hun vred sig i de lange klæder i varme farver og det blonde hår var helt forkert til hende som hun var nu. Hun tvivlede på om Shay havde det på samme måde.

"Så hvad med dig, noget du vil lave om når du er landet hos Skytsenglene?" Audrey vidste at næsten alle fik tatoveringer og piercinger. Audrey havde allerede tænkt over hvor hun ville have det. Hendes første piercing skulle være i venstre næsebor. Hun vidste ikke helt med tatoveringer. Måske ville hun bare vente med det lidt. Eller skulle hun bare springe ud i det?

Som Audrey sad der i det rumlende stille tog sammen Shay kom hun til at tænke. Det kunne godt være at Shay ville blive hendes nye familie her hos Skytsenglene. Det var en lidt skræmmende fornemmelse. Der var kun skiftet fem andre over og resten var fødte skytsengle.

//Tænker at resten af aspiranterne bare kan være NPC'er?

//God ide ;)//

Shay tænkte sig lidt om. Hun vidste at hun ville ændre sig. Hun så på en lok af sit hår. Hun kunne ikke helt se det for sig som blåt eller grønt. Men hun kunne godt lide ideen om at få en tatovering. Som et evigt minde. Et citat man altid skal huske på, et dyr der symbolisere noget, et eller andet der ville minde en om et fantastisk minde for resten af livet.
"Jeg vil helt klart have en tatovering" sagde hun bestemt. Hun havde tænkt over det den morgen. Da hun stod op havde hun vist at det var Skytsenglene hun ville vælge. Og hun havde tænkt over hvilken tatovering der ville blive hendes første.

"Måske en på skulderen!" sagde hun og så ned på sin skulder der var dækket af det blå t-shirt ærme. "Og måske vil jeg farve mit hår. Jeg er ikke sikker!" tilføjede hun. Audrey havde blondt hår. Det krøllede lidt forneden. Shay var sikker på at hun ikke vil beholde det sådan.
"Hvad med dig?" spurgte hun så. "Vil du have nogle piercinger, tatoveringer eller anderledes hår?" hun prøvede at forestille sig Audrey med en piercing i øjenbrynet. Det var ikke ret svært.

Shay støttede hovedet op af væggen og tænkte. Havde hun allerede fået en ven? hvis det var tilfældet så havde hun gjort større sociale fremskridt på en halv time hos skytsenglene end hun havde gjort hele livet hos Inteligentsia. Hun smilede. Hun skulle nok få det sjovt som Skytsengel.

Audrey smilede skævt til Shay. "Så snart vi har fået en rundvisning hos Skytsenglene er der ikke mere Pacifist tilbage i mig, det kan jeg love dig for." Sagde hun og lo hæst. Allerede nu vidste Audrey at langt hår var upraktisk. Og blondt var ikke fedt. Klippes og farves det skulle det.

Der lød råb fra en af de andre kupér. Et smil spredte sig på Audreys ansigt. De skulle snart springe. "Hva' så, er du klar til at hoppe lidt?" Spurgte Audrey. Hun gik hen i mod den åbne dør. Hendes hår fløj tilbage og hun så ned. Der var langt ned. Det gav et sus i hendes krop. Dem længere fremme var begyndt at hoppe. Da Shay ikke havde reageret råbte hun igen. "Shay, det er nu!" Hun kunne se hvordan de skiftninge der var længere bagud var rædselsslagne. Audrey havde aldrig været bange for fart og højder. Det var det bedste hun vidste. Det gav et uhyggeligt sus hver gang, men hun elskede det. Da hun var lille havde hun i et døgn ikke spist fordi hendes kanariefugl var død. Da fik hun det underligt. Nu vidste Audrey at hun var sig selv da. Hun klatrede helt op i det store træ i midten af pacifisternes hovedkvarter og var hoppet ud. Hun var heldig og sluppet med et brækket ben. Da hendes mor spurgte hvad hun ville sagde Audrey at hun ville flyve ligesom Ylva (fuglen) da mor havde spurgt hvordan det var sagde Audrey at hun ville prøve igen, men kun hvis hun ikke brækkede benet. Så begyndte hun igen og spise og blev - ja ikke sig selv - igen.

Nu var det snart tid til at hoppe. Audrey tog tilløb og da hun kom til kanten satte hun af. Det hele skete hurtigt. Alt fløj forbi i en flydende bevægelse indtil hun landede hårdt. Audrey rullede rundt to gange og da hun rejste sig blødte hendes næse en hel del. Audrey tørrede det af med sin håndryk. Hun så sig omkring for at få øje på Shay igen.

Shay sad i sine egne tanker da Audrey råbte. "Shay, det er nu!" Ordene gav kort genlyd i hendes ører og så forstod hun hvad der skulle til at ske. Hun kom hurtigt på benene og så på de åbne døre. Hun løb hen til den hvor Audrey stod og så ud. Der var ikke lang tid til at de skulle springe ud. De kom hurtigt nærmere. Shay glædede sig og på samme tid var hun lidt nervøs. Hun tog en dyb indånding og mens hun hev luft ind gik det op for hende. Hun glædede sig. Det var et sus hun vidste at hun ville holde af. Hun var en Skytsengel. Hun var frygtløs.

I mens taget nærmede sig med hast, gjorde skytsengle og aspiranter sig klar til at springe. Shay så ned. Der var længere end hun havde forestillet sig. Hun smilede et skævt smil til Audrey, der var ved at gå tilbage for at tage tilløb. Shay gjorde det samme. Audrey sprang først. Lige efter hun var sprunget løb Shay fremad.
Hun kastede sig fremad og hendes fødder slap tog gulvet. Det var som at flyve, men som alle fugleunger der er nybegyndere i flyveriets kunst, havde hun en hård landing. Hun landede på sin overarm og gled fremad.

Hun rejste sig fortumlet op og så på sin venstre arm. En lang hudafskrabning snoede sig ned af hele armen. Udover det og et lille slag på kinden havde hun det fint. Hun fik øje på Audrey der kom hen mod hende. Shay smilte. "Det var.... Sjovt" sagde hun. Så fik hun øje på Audreys næse. "Er du okay?" Spurgte hun. Det kunne være en brækket næse men det kunne også bare være næseblod. Hun syntes selv at Audreys spring så meget fint ud så hun tvivlede på at landningen kunne have været meget slem.