What the hell are you doing here? (Open)

Sorte lakhæle fra knæhøje støvler klingede hver gang imod den glatte overflade fra det spejlende gulv. Lyden ekkoede omkring den kvindelige og i særdeleshed høje skikkelse, som slantrede ned af gangen i en vuggende kvindelig gang. Der var ikke meget larm i denne del af bygningen, når man var i skolens del med de ældste elever, som var nok lidt mere rolige end små børn.
De isblå øjne gled for en stund udenfor et vindue, hvor sollyset legede i hendes lysende fønixflammende farver hår, den sorte stof trøje, den røde lårkorte nederdel og de skrigende gule bukser. Gud hvor hun dog hadede gul og rød sammen!
Men sådan var det, når hun var en faktionsløs, og nu skulle rende rundt og lade som om, at hun var en del af de fint og højrøvede pacifister, tænkte hun for sig selv, mens lakskoene genlød igen i hele gangen.
Hist og her stødte hun på vejen ind i forældre og lærerinder, de fleste sagde intet selvom flere kiggede underligt på hende, da ingen ville normalt forvente, at der var lumske planer bag de øjne, som smilede venligt til dem, og straks forvandlede sig om til lumske øjne med et ulvesmil, som spillede på læberne, så snart de var gået forbi hende.
Af de personer og især lærerer som spurgte hende, mødte en ca 205 cm høj lettere nervøs kvinde, som straks kom med en lang forklaring, hvordan hun var en ny lærerinde på hendes skole, og at hun prøvede at finde sin klasse. Nogle af lærerne så mistænkelige på hende, da de ikke var informeret om en ny lærer, men det venlige glimt i Medusas øjne bag lærindebrillerne og hendes usikker holdning, gjorde, at de forbarmede sig over hende, især da hun forsikrede dem om, at det måtte være en systemfejl fra adminstrationens side, og straks puttede krummel på hendes søde løgnhistorie om, at hun var så glad for endelig at være her og få lov til at undervise osv osv.

Der var en i særdeleshed god grund til, at hun personligt havde ofret sig med at gå med gul og rødt, og at hun var på dette sted, som hun ikke måtte være, og at hun hele tiden havde søgt imod de ældste elevers afdeling, det var intet andet for end at stjæle.
Et endnu grummere og lumsk ulvesmil spillede på hendes læber, da de isblå øjne fandt et skilt, som var i særledeshed efter hendes interesse, på skiltet stod der fysik og kemi. Den kvindelige krop lænede sig op af døren for at lytte efter, om der var en klasse derinde, og heldig var hun, da der var ingen derinde.
Fingrene gled ind under hendes trøje ved bh'en, hvor hun havde gemt sit lockpick udstyr, som hun skulle finde frem for at låse døren op for alle de herlige ting og sager.

//Håber det er okay, jeg joiner C;

Aiden trak utilpas sin hue længere ned over ørerne, mens han gik gennem den fyldte gang. Børn. Børn over alt. Irritabelt, knugede han sin computertaske tættere ind til sig, og fortsatte hurtigere ned af gangen. Han nåede sit mål hurtigere end han havde troet muligt, og tøvede, før han stille bankede på døren foran sig. En lille dreng stoppede op, og kiggede nysgerrigt på ham.
"Skal du til eftersidning?" Spurgte drengen, med store øjne, og Aiden kiggede ned på ham med et hævet øjenbryn.
"Nej, selvfø - Jeg går her ikke engang?!" Udbrød han, og drengen trak på skuldrene, pludselig ligeglad. Heldigvis blev han sparet for gentagende akavede situationer, da døren gik op, og en middelalderende kvinde betragtede ham med årvågne øjne. Han sank utilpas, og smilede så prøvende.
"Og hvad vil du så?" Spurgte kvinden træt. Aiden sank før han forklarede hende, at han havde fået at vide at nogle af computerne var gået ned og at han skulle installere en ny firewall på dem. En stor løgn, men efter hans erfaringer at dømme, var lærerne på skolen villige til at tro på meget, når bare man så ud til at have styr på det og bar noget blåt tøj og nogle briller. Som en del af Intelligentsia havde han selvfølgelig styr på det, han bar altid noget blåt - idag en hoodie og sin blå hue - og så havde han også sine briller på. Da han først var kommet til faktionen, havde han undret sig over hvorfor folk bar briller, men nu vidste han, at det var en form for kendetegn. Briller betød at man var klog, åbenbart. Selvom han absolut ikke var trænet i at lyve - faktisk gik det direkte mod hans tidligere faktions principper - klarede han sig udemærket. Kvinden var tydeligvist for træt til at ville protestere.
"De sagde, jeg skulle låne nøglen til fysik/kemi? Der kan jeg arbejde i fred." Han viftede utålmodigt med computertasken, for at vise at han havde travlt. Nøglerne blev hurtigt afleveret, og han vendte om for at fortsætte mod den anden ende af bygningen - der hvor de ældre elever gik. Imens han letfodet gik på de blanke gulve, ringede en klokke, og langsomt tyndede det ud i eleverne på gangen, der løb ind i klasselokalerne. Aiden pustede ud, og satte farten op nu hvor der ikke var børn til at gå i vejen. Nøglerne i hans hænder var et godt tegn på, at hans mission nok skulle lykkes. Selvfølgelig var computerne ikke åbenlyst gået i stykker, det burde enhver kunne gætte sig til, men han havde fået at vide fra sin overordnede, at nogle af de 'bugs' som Intelligentsia havde installeret, på en eller anden måde var blevet deaktiverede. Det var Aidens job at aktivere dem igen, uden at vække opmærksomhed. I sit hoved så han billedet af skolens gange for sig, og mentalt fulgte han vejen han var gået indtil videre. Det måtte betyde at han skulle dreje til venstre, til højre og så igennem døren, og så burde lokalet være lige på højre h - Der stod en kvinde lænet op af døren. Aiden rynkede øjenbrynene, og tænkte hurtigt efter en nødplan. Så fik han øje på hvordan kvinden lænede sig op af døren, der måtte være låst.
"Hvis du har brug for en nøgle, skal du bare sige til, ikke?" Spurgte han, og lænede sig op ad væggen med et skævt smil.

//så tror jeg også jeg vil joine hvis der skal være emne fest//

Baitler så sin nevø komme gående "hejsa onkel, hvad laver du her" Baitler trak et glad smil frem "jeg ville se om min lille nevø holder sig godt i tøjlerne og måske kan han slutte sig til intelligentsias som sin far og mor" hans smil så unaturligt ud for alle andre men ikke for hans nevø "men onkel jeg vil hjælpe med sandheden" et ægte smil sneg sig frem på Baitlers ansigt "du har heldigvis seks år endnu før du skal vælge men der er ingen undskyldning for ikke at stoppe med at studere helt" han rejste sig op fra sit knæ og lod sin nevø løbe afsted. der var samlet lidt støv på den hvide jakke. hans øjne rettede sig mod en dreng, en dreng der havde en blå hætte trøje, intelligentsias. han fulgte nøje efter ham et par meter bag ham.
Baitler stoppede op da han så kvinden i døren, drengen så det nok ikke men det gjorde han, så klart som glas. hans hjerne arbejdede på højtryk inde i hans hoved * spor på at kvinden har indbruds værktøj med sig sandsynlighed for tilfælde lig med nul. dom: skyldig  på grundlag af taget på færsk gerning. mulige indtag til nuværende situation: direkte fremgang* han ventede for at se hvad der skete efter det.

//Vil lige pointere for jer to drenge ^^ At hun er kun igang med at hive lockpick låsen frem fra hendes BH, hun har intet gjort endnu ^^ Som jeg skrev, "som hun lige skulle finde" hvilket betyder at hun endnu ikke har gjort det Jeg ved ikke, om i så har lyst til at lige ændre jeres indlæg ^^ Bare så der er overensstemmelse og der ingen powerplay er(fordi i teoretisk set styrede min karakter //

//sådan jeg har kortet det lidt ned men nu er der intet power play ;)//

//Auch! Det må du sørme undskylde