Oh, well, this is kind of awkward ~ Aiden

Tid: 12.34 om eftermiddagen
Sted: Biblioteket i Intelligentsias hovedkvarterer
Vejr: Udenfor skinner solen, men det er lidt køligt stadigvæk. Der blæser en kølig vind.
Omgivelser: Biblioteket er ikke proppet, men der er nogle få andre, der er i gang med at studere.

Biblioteket summede, som altid, af ny viden, gammel viden og af mennesker, der blev klogere. Det duftede af bøger og lærdom, og var nok Zoeys yndlingssted i Intelligentsia. Der var endeløse rækker af reoler fyldte med bøger, og omkring en fjerdedel af dem omhandlede hendes yndlingsemne; historie.
Hun mente, ligesom næsten alle andre i Intelligentsia, at mangel på viden var grunden til, at verden blev så opslugt af had og bekrigede hinanden, indtil alt var lagt tilbage ødelagt og i ruiner.
Men hun kunne også sagtens se det fornuftige i de andre faktioners mening, om hvorfor verden var som den var i dag. Som født Sanddru, vidste hun, at det også var på grund af uærlighed; at man ikke kunne stole på nogen, ikke engang ens bedsteven – ikke engang ens bror, måtte – og var grundlag for paranoia, som kunne få alle til at udvikle et had til alle. Had opstår af frygt, og paranoia forstærker frygt hundrede gange.
Det var også på grund af uærlighed, at hun foretrak at læse bøger fra alle faktioner; en bog skrevet udelukkende til en faktion, ville sætte den faktion og dens værdier i fokus og udelade vigtige informationer, om ting, der ingenting havde at gøre med for eksempel Intelligentsia.
Det var også en af grundene til, at hun forlod Sanddru. For at få fat i bøger fra andre faktioner, måtte hun enten stjæle dem eller købe dem i smug. Og en Sanddru, der stjæler og køber ting i smug – en Sanddru, der sætter viden højere, end ærlighed, burde ikke forblive i Sanddru.
Hvilket hun heller ikke gjorde; halvt på grund af hendes hunger mod viden, halvt på grund af hendes engang bedsteven, Aiden, der et år før skiftede til Intelligentsia.
Hun havde egentlig ikke set ham, siden dengang; heller ikke efter hun skiftede til Intelligentsia. Ikke fordi han havde undgået hende, hun kunne bare ikke genkende ham nogen steder.
Hun viftede den forstyrrende tanke væk og koncentrerede sig endnu en gang, om den bog, hun var i gang med.
”Uvidenhed og krig hører sammen og vil skabe kaos, hvor visdom og fred går hånd i hånd og er vejen frem mod en bedre og mere lys fremtid. Det var uvidenhed, der var skyld i den mørke tid af kaos, krig og død, som vores verden længe har været plaget af. -”
Hun rystede på hovedet, da hun fandt sig selv ude af stand til at koncentrere sig, om teksten. Hun lukkede bogen stille i, skubbede den væk og tog en ny fra stakken af fundne historiebøger.