Shiny Stars ☼ Demitri

Sted ⇨ Navy Pier
Tid ⇨ Vel omkring kl. 21
Omgivelser ⇨ Diverse faldefærdige ting
Vejr ⇨ Faktisk en smule køligt
Påklædning ⇨ Klik her!

Det var efterhånden ved at være så mørkt at stjernerne tydeligt kunne ses. I aften var himlen desuden meget klar og næsten fuldkommen skyfri. Det var utroligt smukt at se på. Alyssa var i dette nu på vej til Navy Pier, den forladte forlystelsespark. Hun var som sædvanligt klædt fuldkommen i sort, med undtagelse af hendes sølvhalskæde og sølvet i hendes armbånd. Det var den normale standard uniform for Skytsenglene, og eftersom Alyssa jo var en del af den faktion, var hun selvfølgelig forpligtet til at gå i sort tøj ligesom resten af faktionen. Hun var nu også ret glad for farven sort, selvom det godt nogle gange kunne blive lidt kedeligt i længden, sådan kun at bære den samme farve hver dag. Heldigvis kunne hun da gå i lige det tøj hun ville, så længe det altså havde farven sort. Det var den obligatoriske farve, men selve tøjet var ikke af nogle krav. Der måtte man helt selv vælge, hvilket Alyssa var ovenud lykkelig for. Måske var det også en del af grunden til, at hun havde valgt at skifte faktion til Skytsenglene. Her havde man trods alt en del frihed. Meget mere end man havde i mange af de andre faktioner, i hvert fald. Men hun var i sandhed Divergent. Hun var intelligent nok til at være medlem af Intelligentsia, der jo trods alt også var hendes fødselsfaktion, hun var musikalsk nok til at være medlem af Pacifisterne og ikke mindst, var hun modig og unik nok til at være medlem af Skytsenglene. Hun havde til gengæld også en masse egenskaber hun ikke besad. Hun var f. eks. ikke glad hele tiden, hun gad ikke at bruge alt sin tid på at debattere med andre folk, hun yndede ikke at sige sandheden hele tiden og hun var bestemt ikke altid uselvisk, det var helt sikkert. Ligesom alle andre end de der var medlem af Puritanerne. Alle mennesker havde fejl, og de fleste var selviske, om ikke andet så i hvert fald noget af tiden. Hun begreb ikke hvordan Puritanerne kunne gå rundt og være uselviske hele tiden, for det virkede altså virkelig helt ubegribeligt. Men det virkede selvfølgelig også fuldkommen ubegribeligt, at De Sanddru kunne gå rundt og være fuldstændig ærlige hele tiden. Det var jo også en del af den menneskelige natur at lyve, det kom man altså ikke bare sådan lige udenom. Alyssa gnubbede sig fraværende på armene og tænkte på om ikke det havde været en god idé at tage en jakke med. Nå ja, det var sådan set alligevel for sent nu.

Skytsenglenes faktion kunne være forfærdelig til tider, selvfølgelig kunne den det. Men kunne alle faktionerne måske ikke det? Det var da i hvert fald Alyssa’s mening. Hun var glad for den faktion hun var i, det var hun i sandhed. Hun kunne gøre nogenlunde som det passede hende, arbejde med noget hun rent faktisk godt kunne lide at arbejde med, for der var jo mange der ikke kunne lide deres arbejde synderligt meget. Alyssa kunne da hurtigt nævne et par personer hun kendte/havde mødt, der ikke ligefrem nød deres arbejde. Hun kendte skam også nogle Skytsengle der havde det sådan, men i denne faktion var der et nogenlunde udvalg af jobs, og de jobs der var passede jo super til Skytsenglene. Der var en del der valgte at blive noget indenfor kamp og kamptræning. Ellers var der jo de lidt mere kunsteriske der valgte at blive tatovører, og dem var der skam også en del af. De fleste havde tatoveringer i denne faktion, inklusiv Alyssa. Hun havde kun en indtil videre, men hun havde da tænkt på at få lavet flere.
Hendes nuværende eneste tatovering var relativt ny, da hun havde fået den lavet for et par uger siden. Hun var yderst tilfreds med den, da den rent faktisk betød meget for hende. Det var en afbildning af en ørn med spredte vinger som var placeret lige på hendes venstre skulderblad. Og for Alyssa betød den mere end blot en ting. Den betød mod og tapperhed. Den betød frihed. Og derudover var den desuden et symbol for hende selv. Hendes navn og hendes slægt. Hendes efternavn, Aquila, betød ørn og det var derfor ørnen betød meget for hende.
Hun havde overvejet at få lavet flere tatoveringer, ja, men hun havde ikke tænkt sig at få nogle piercinger, det var hun ret så sikker på. Hun mente ikke at det ville klæde hende, og desuden følte hun bare ikke behov for at få nogle. Hun havde dog huller i ørerne, men kun et hul i hver øre, ikke adskillige piercinger/huller. Hun kunne ikke tænke sig at få lavet andre, selvom mange fra Skytsenglene havde en masse forskellige piercinger.
Hun ville ikke ændre sig for nogen, hverken til det bedre eller til det værre. Hvis folk ville have hende til at være en anden end den hun var, kunne de ligeså godt glemme alt om det. Hvis det var tilfældet måtte de såmænd bare tage og finde en anden der kunne udfylde deres behov og leve op til deres krav, for Alyssa var helt sin egen og ingen andres. Det havde hun altid været, selv før hun blev medlem af Skytsenglene.
Der var et meget farligt udseende pariserhjul foran Alyssa, som hun betragtede lidt. Lige indtil hun fik øje på en anden skikkelse, i hvert fald. Hendes instinkter fortalte hende straks at hun skulle være på vagt, men hendes intuition sagde hende noget andet. Hun holdt sig lidt i baggrunden, og blandede sig i skyggerne. Det var noget hun var god til. Det var selvfølgelig også en fordel at rende rundt i sort tøj, når nu det var så mørkt. Hun så et skær af blåt, og gik lidt tættere på indtil hun kunne se ansigtet på personen. Så spærrede hun øjnene op. Det var Demitri! Hendes gamle nære ven, fra Intelligentsia. Han var født i Skytsenglene, men havde skiftet til Intelligentsia, hvor det jo havde været stik omvendt for hende selv. Hun lo stille og trådte så ud af skyggerne. Hvad var chancerne lige for, at hun ville støde på ham af alle mennesker, her i en forladt forlystelsespark? Hun havde ikke set ham i flere år, fordi han havde så travlt med arbejdet. Hun gik målrettet hen imod ham, mens hun smilte skævt. "Hey stranger! Lang tid siden!"