Training Hard ☼ Alex

Sted ⇨ Et af træningslokalerne
Tid ⇨ Relativt sent om aftenen
Omgivelser ⇨ Våben og andet træningsudstyr
Vejr ⇨ Det støvregner udenfor
Påklædning ⇨ Se tøjet her

Det var sent og mørket var efterhånden fuldkommen tæt udenfor. Alyssa bevægede sig hen imod træningslokalerne, for lidt sen aften træning. Det var nok egentlig Alyssa’s yndlingstidspunkt at træne på, selvom tidlige morgener også var gode. Men om aftenen kunne man stort set altid være alene, plus at der var mørke omkring én hvilket Alyssa havde det bedst med. Der var adskillige træningslokaler, så selvom der rent faktisk en sjælden gang var andre der, kunne man altid finde sig selv et træningslokale uden forstyrrelser og andre folk. Det var fantastisk at kunne træne helt alene, uden at skulle bekymre sig om andre end sig selv. Det var selvfølgelig også rart at have nogen at træne med og øve nye greb på, men så skulle det være en der var mindst ligeså god i kamp som en selv, plus at det skulle være en man kunne stole på. Og eftersom Alyssa var ekseptionel, selv efter Skytsenglenes standarder, var det altid svært at finde værdige modstandere. Det var noget af et dilemma. Og det virkede måske som om Alyssa var overordentligt selvfed og satte sig selv op på en piedestal, men det var nu altså bare et faktum. Hvis ikke hun var god i kamp, ville hun nok heller ikke være i stand til at score et arbejde som kampinstruktør, ville hun? Det var da i hvert fald ren og skær logik, meget enkelt. Men i hvert fald var hun netop trådt ind af døren til et af træningslokalerne, da hun opdagede at hun rent faktisk ikke var alene, selvom det havde virket sådan til at starte med. Hun rynkede på panden og holdt sig lidt i baggrunden, mens hun betragtede den spinkle pige. Hun var ikke ligefrem synderligt høj, og hun så heller ikke ud til at veje særlig meget. Hun lignede ikke ligefrem Skytsengel-materiale, men udseendet kunne selvfølgelig bedrage, det var jo aldrig helt til at vide. Hun var igang med at træne, og selvom hun måske ikke lignede en trænet kæmper, klarede hun sig nu overraskende godt. Det var i hvert fald en overraskelse for Alyssa. Måske hun skulle tilbyde hende træning? Hun stod med krydsede arme op ad væggen, og nikkede lidt for sig selv.
"Ikke dårligt. Men jeg synes ikke at have set dig før, hvordan kan det være?" Hun kom i tanke om at hendes stemme måske kunne forskrække denne ukendte pige, fordi hun ellers ikke havde givet sig til kende, men det måtte hun (pigen) jo sådan set bare leve med. Det var for sent at give sig til kende på en mindre forskrækkende måde nu. Desuden var det lidt af en vane for Alyssa at befærde sig noget nær lydløst, og derfor lagde hun sjældent mærke til hvornår hun gjorde og hvornår hun ikke gjorde det længere..

Alex havde sneget sig ind i skytsenglenes træningslokaler da solen var gået ned og havde hurtigt fundet sig et ledigt sted, hvor hun kunne træne alene og uden at blive forstyrret. Det røde hår havde hun sat op i en stram hestehale så man kunne se hele hendes ansigt og hun var iført typisk skytsengle tøj, sorte læder bukser og en tætsiddende tanktop. Hun var en lille sag, men hun var langt fra svag, så hun brugte ofte sin lille størrelse til sin fordel, for de færreste regner med at killingen kan bide. Det var selvfølgelig også en ulempe at hun var så lille, hun kunne let blive kastet rundt af dem der var større, det var skam også sket før! Så var det, at hun havde lært at øve sig på rullefald, så hun hurtigere ville kunne komme op og kæmpe videre, gå efter benene, få modstanderen ned at ligge.
Lige da trænede hun nogle forsvarsmetoder, igen og igen og igen, mod en træningsdukke og hun svedte dårligt nok endnu, dog ville det var mere end tydeligt for alle der bare havde den mindste erfaring om kamptræning, at Alex var øvet og vidste hvordan man gjorde. For selvom hun var født pacifist, så var hun blevet trænet af Matthew, skytsenglenes nuværende leder, fra hun selv var otte.
En let knirken afslørede at døren åbnede sig, men hun så sig ikke tilbage, hun blev ved med at træne, havde egentlig ikke lyst til at stoppe, det var en skøn følelse at bruge musklerne igen på de gamle måder. Og ved lyden af den andens stemme, kom Alex med en lille klukken. "Jeg træner normalt lige inden solopgang, det kan være derfor?" løj hun uden at vende sig og med en stemme der kun var en anelse forpustet. Hun fortsatte stadig sin øvelse og nød følelsen.

Træningslokalerne var kun for Skytsenglene, det vidste alle. Med mindre man enten var dum eller modig, vovede man sig ikke derhen. Skytsenglene kunne skam godt være fjendtlige nogle gange, og deres udseende kunne skam ofte godt tyde på det, med alt det sorte tøj, piercinger, tatoveringer og skrigende hårfarver. Personligt syntes Alyssa skam også godt at nogle af hendes fælles Skytsengle kunne se noget så intimiderende ud nogle gange, men hun vidste at de fleste var gode nok. Hun kendte trods alt også en hel del af Skytsenglene. Det kom man vel egentlig også bare til generelt, når man ligesom var kampinstruktør og dermed var en af de første der blev introduceret for alle de nye rekrutter, so to speak. Hun var sikker på, at hun også selv så lidt intimiderende ud nogle gange, i alt det sorte tøj og læder. For slet ikke at tale om at hendes ansigtsudtryk nok var rimelig grumt en gang imellem, og hun virkede vel sjældent særlig imødekommende. Men hun var nu god nok, når man lige kom ind under huden på hende. Man skulle bare lige lære hende at kende lidt først, inden man kunne se at hun rent faktisk sagtens kunne være virkelig sød og vittig. Desuden var hun en fantastisk ven, overfor dem hun nu engang havde. Hun var meget loyal og bestemt typen man kunne stole på.
Hun hævede det ene øjenbryn af pigens tydelige løgn. Alyssa trænede tit, ligemeget hvilket tidspunkt på dagen, og ofte stod hun tidligt op - og havde dermed ofte trænet lige inden solopgang. Og hun havde ikke set denne pige før, så hun fortalte tydeligvis ikke sandheden. "Aha. Det var da pudsigt, for det gør jeg også. Tænk at vi aldrig er stødt på hinanden før." Hendes stemme havde et tykt lag sarkasme og det var tydeligt at høre, at hun ikke troede på et ord af hvad pigen sagde.

//Undskyld den lange ventetid, har haft totalt skolestress :-(((

Alex vidste godt, at det var en stor chance at tage, at snige sig ind og bruge træningslokalerne midt i skytsenglekvarteret, men det var jo stort set det eneste sted i hele byen hvor man kunne træne. Og så var hun jo ikke ligefrem bange for skytsenglenes udseende, hun havde jo været blandt dem i et stykke tid, levet sammen med dem, været en af dem. Ved pigens sarkastiske tonefald, stoppede Alex sine øvelser og vendte sig om imod pigen, som var tydeligt højere end hende selv og med blondt hår og sort lædertøj. Det var tydeligt at pigen ikke troede på hvad det var Alex sagde, men helt løgn var det nu ikke, hun trænede faktisk i træningslokalerne af og til, mest bare midt om natten til nogle timer før solnedgang. Hun sendte den anden et let smil. "Og du tjekker hvert eneste træningslokale før du går i gang eller hvad?" spurgte hun i et helt rolig tonefald. Hun begyndte ikke at panikke, alt ved hende var roligt, som var det bare en af de faktionsløse hun stod og snakkede med. "Ikke for at være disrespektfuld eller noget, men det er let at vi har misset hinanden." Hun så roligt på den anden. Alex vidste godt, at hun virkelig måtte liste sig gennem samtalen og vælge hvert et ord med forsigtighed. Hvis det kom til kamp, ville Alex's bedste mulighed nok være flugt.. eller nå at ramme pigen med nogle knive inden det kom så vidt, men hvis det nåede Matthew, så ville han sikkert gætte sig til, at det var hende der havde været der. Det ville i hvert fald ikke undre hende, hvis han gjorde.

//Det er sgu helt okay! Kender det godt selv