Knowledge is power ~ Alex

Tid → 14:56
Sted → Fjerntliggende gader
Omgivelser → Faktionsløse
Vejr → Det er varmt og solen skinner
Påklædning → Click! – dog uden den der grimme pose.

Hun havde egentlig planlagt, at hendes team og hende skulle prøve at producere smerteserummet, som de havde planlagt så lang tid, men da en af dem blev syge, og hun meget nødigt ville indvige andre – egentlig måtte hun slet ikke påbegynde eksperimenterne endnu, eftersom Demitri ikke havde givet hende tilladelse.
Hun plejede aldrig at vige fra reglerne; det lå ikke i hende at modsætte sig de regler, der var blevet lavet. Hun var en Sanddru, og udover at fortælle sandheden hele tiden, så overholdt de også alle regler og love. Det lå nærmest i hendes gener at være ærlig og holde loven. Alle lovene og alle reglerne.
Egentlig burde hun kunne sige sig selv, at det aldrig ville gå godt; Demitri ville på en eller anden måde få at vide, hvad hun havde for, og hvis han greb hende i det, ville hun komme godt og grundigt i problemer. Hun ville højst sandsynligt miste sit job, og måske ville hun endda også blive smidt ud af faktionen. Det var aldrig til at vide. En ting var i hvert fald sikkert; hendes fortid med Demitri ville ikke redde hende.
Det var på grund af ovenstående grunde, at hun havde besluttet sig for at udsætte eksperimentet og undlade at indvige flere, end de fire, hun stolede på. De fire, hun havde arbejdet sammen med, nærmest siden hun valgte Intelligentsia.
Hun var gået tilbage til sit kontor, da hun fik beskeden, om at den fjerde i hendes team var syg, så de ikke kunne fuldføre eksperimentet i dag.
Mens hun sad på sidst oplyste lokation, havde hun af en eller anden grund pludselig husket den unge faktionsløse pige, hun havde mødt en tidlig morgen for nogle uger siden.
Det var af præcist denne grund, at hun nu gik her på gaden, mellem faktionsløse, for at finde den rødhårede pige. Hun havde endnu ikke haft held i sin søgning, men hun skulle nok finde hende. Hun havde stadig så mange spørgsmål, og pigen var den eneste faktionsløse, hun havde mødt, som havde fortalt hende bare lidt, om den måde, de levede på. Selv, hvis hun bare hentydede til noget, og ikke svarede direkte på nogen af spørgsmålene.
Hun tog en dyb indånding, da hun stod ved åbningen til en sidegade, hvor der sad en helt masse faktionsløse med ryggene mod husmurene på begge sider af gaden. Hun følte sig meget malplaceret, i midten af disse mennesker, der sultede og måske ikke havde noget tag over hovedet om natten, mens hun havde sit rige tøj på og var så godt ernæret.
Men for viden, ville hun ofre alt. Det var sådan, hun var blevet lært op i Intelligentsia; mennesker var mindre værd end viden; et menneske var kun sig selv, mens viden var for hele menneskeheden. Det nyttede ikke at være selvisk, hvis man ville finde ud af noget, ingen andre havde fundet ud af før.

//Undskyld, undskyld, undskyld, at det tog så lang tid! Og så blev det ikke engang særligt godt :/ Men jeg håber, det går.

Alex havde godt sænket det lille møde hun havde haft med pigen fra Intelligentsia fra alle de uger siden, mindet plagede hende til tider og hun blev ved med at genspille mindet og samtalen om og om igen, bare for at være sikker på at hun ikke havde røbet noget som havde den mindste betydning for de faktionsløse. Det irriterede hende at deres møde blev ved med at poppe op i hendes tanker og hun udstød en lille lyd da hun så et glimt af en hun skulle snakke med. Med nogle hurtige skridt trådte hun ud i gaden, efter at have opholdt sig i skyggerne i en lille gyde, og indhentede hurtigt den anden faktionsløse. Alex havde i dag håret slået løst ud, en meget slidt og aflagt tanktop, som en gang havde været skrigende gul, men nu bare havde en mat gullig farve, og et par meget slidte og løse shorts med massere lommer, der gik hende lidt over knæene samt et bar udtrådte løbesko der havde set bedre dage. Hun lagde let hånden på den anden faktionsløses arm, som var en høj og lettere muskuløs mand, som hurtigt vendte sig om mod hende. "Hvor har du været?" spurgte hun, uden indledning, han burde vide hvad hun snakkede ham. Mandens blik blev undvigende og han krympede sig let, selvom han egentlig var halvandet hoved højere end lille og spinkle Alex. "Du manglede hos puritanerne." Hun klemte øjnene let sammen imens hun betragtede ham. "Det er under min standard at tigge om mad fra de stiverter!" sagde han og prøvede at ranke sig. Alex bed tænderne let sammen. "Vil du godt have mad, huh?" spurgte hun irriteret og ventede ikke på han svarede, for svaret var jo åbenlyst! "Så må du give din del! Du får intet serveret på et sølvfad mere, du må arbejde for føden, om det virker nedværdigende for dig eller ej, det kunne ikke rage mig mindre. Tag din del af slæbet eller sult som de andre." Hendes stemme var iskold gennem det hele og hun holdte hans blik. Hun var skide ligeglad med hvor han kom fra, hvor stor hans familie var, det betød intet længere, han var faktionsløs, lige som alle de andre, og han skulle gøre sit for deres overlevelse. Mandens kæber strammede sig tydeligt da han bed tænderne sammen og så ned på Alex, men han sagde intet. "Du møder op de næste to dage for at tage derover, er det forstået?" spurgte hun så da han stadig intet sagde. Der gik en kort pause før han nikkede. "Forstået, kan jeg gå nu?" sagde han så og hun så kort på ham. Hun gav et kort nik fra sig og væk fra han. Hun sukkede lidt. De små stivnakker der stadig befandt sig blandt de faktionsløse, som mente at de havde ret til det ene og det andet, det tærede sgu hendes energi utrolig meget. Alex kiggede op og så kort rundt inden hun fik øje på en anden velkendt skikkelse. Ude på selve hovedgaden stod der pigen fra Intelligentsia og kiggede ned ad den sidegade hvor Alex befandt sig. Hun kom med et lettere udmattet og irriteret suk. "Virkelig?" mumlede hun kort for sig selv og blev ved med at betragte pigen, hun orkede vitterlig ikke at skulle løbe sin vej fra den samtale der sikkert ventede hende, det ville bare lede til for mange spørgsmål fra de andre faktionsløse.

//Det er helt okay! Fik nu, i et mærkeligt anfald af kreativitet, mast et godt svar ud, mener jeg selv.. xD