I got a sister?! ~ Amara

Tid: Sen eftermiddag
Sted: Den forladte bydel - det sorte marked
Vejr: Sol, blid vind, kun få skyer
Omgivelser: En samling faktionsløse der handler om diverse ting og sager

Midt mellem alle menneskerne kunne man se et lille rødt hoved som gik med hurtige skridt rundt mellem de forskellige små 'boder', hvor man kunne købe forskellige ting. En lidt småbrugt taske hang over hendes ryg og tøjet var godt brugt og i falmede lyse farver. Det røde hår tilhørte pigen Alex, som originalt var født blandt Pacifisterne, men hun var aldrig helt blevet accepteret, og da det endelig havde været tid til at hun skulle til prøven, så var hun godt nok blevet sat hos Pacifisterne, men hendes behov for at arbejde med de knive hun lidt efter lidt fik samlet sig, fik hende smidt ud. Så ja, selv nu kunne hun ikke holde sig fra knive, og hun havde altid nogle stykker på sig, bare for en sikkerheds skyld. Men det var ikke hvad hun ledte efter, hun ledte efter nogle mere holdbare madvarer. Og så noget hun kunne bruge som gødning til sin lille have hun havde lavet derhjemme. Noget kunne hun da bruge sine evner til! Hun så op og rundt og fandt endelig en lille bod der solgte noget brugbart mad og straks begyndte hun at gå derover med hurtige skridt. Hun holdte hele tiden øje med sin rygsæk, for man vidste aldrig med de andre, det var ikke alle der havde lige meget rent mel i posen.

Amara listede rundt på pladsen, mellem den store mænge af mennesker. Hun begyndte at sætte i løb, og lige der hun næsten var ankommet til en bod som solgte mad, løb der en mand ind i hinde. Amara blev rasende *Argh! Han skal nok få betalt!* Hun sneg sig efter manden, og opdagede at han havde en stor åben skuldertaske ved sin side. *Skal jeg? Eller..* Uden at tænke sig ordenligt om, traskede Amara hen ved hans side, og gik med luftige skridt. Hindes arm sank ned i tasken, og hun fik fat i noget. Amara tog æblet op af tasken og løb væk. "Ha' lær det!" Hun gik videre i mængen.


~~~~~~~~

Alex havde lige gjort sine indkøb og takkede smilende manden, som hun godt havde snakket med før i selvsamme bod og havde lagt tingene ned i sin rygsæk, lukket den og sat den lille lås tilbage på. Nøglen bar hun rundt om sin hals. Hun vendte sig om og så en blond pige stjæle et æble fra en anden mands taske. Hun genkendte godt pigen, det var jo deres helt egen underleder! Et tungt suk forlod hendes læber og hun gik med hurtige skridt efter Amara, som hun mente at underlederen hed. Heldigt for Alex at hun var så lille, hun kunne nemt og ubemærket snige sig rundt mellem alle de andre mennesker og hun kom hurtigt op på Amara og tog fat i pigens arm. "Hvorfor stjæler du fra ham?" spurgte hun imens hun holdte Amara's håndled fast, det var selvsamme hånd som hun holdte det stjålne æble med. "Måske havde han knoklet hårdt for at få bare noget frisk at spise." Hun så irriteret på Amara, og huskede godt, at pigen var nogle år ældre end hende selv. Alex var ligeglad, det var ikke fair overfor manden.

Amara fik et chok der hvor en pige tog hindes hånd. "Jeg kender manden, tro mig. Han irritere mig hele tiden! Og tro mig, jeg er ikke den eneste der stjæler af os 2" Hun smilte til pigen. "Vil du ikke godt give slip på mit håndled igen?" Amara kiggede lidt på pigen, og gav hinde æblet. "Her, det er til dig for at være en god person." *Kan man godt give hånd? Altså.. Ja jeg er jo underleder.* Hun rakte hånden frem. "Jeg hedder Amara"


~~~~~~~~~~~~~~

Alex rynkede lidt på brynene og betragtede sin underleder inden hun gav slip på Amara's håndled. Hun brød sig ikke om at stjæle, selvom hun gjorde det når det nu en gang blev nødvendigt, for det skete jo af og til. Man kunne umuligt købe alt på det sorte marked.
Hun så på æblet som hun prøvede at give hende. "Nej tak, jeg har nok selv," svarede hun med en rolig stemme og så så på underlederens hånd hun havde rakt frem. Alex tog imod hånden og gav Amara et fast håndtryk og nikkede lidt. "Det er jeg godt klar over, du er trods alt min underleder," sagde Alex med et let smil om læberne. "Jeg er Alex," præsenterede hun sig som inden hun trak hånden til sig igen og så afventeden på underlederen.

Amara smilte til Alex, da hun gav hende hånden. "Undskyld, jeg kludre stadig rundt i navnene... Jeg er jo ny her" Amara tog nogle skridt, og snuplede over en sten. *Argh!* Hun tog stenen op i hånden og skulle lige til at kaste den, der hun opdagede at der var noget ridset ind i stenen. Amara gik tilbage til Alex, tog fadt i hendes skulder. "Se!" Hun prøvede at tyde det, men syntes at det var umuligt.

~~~~~~~~~~~~

Alex nikkede bare lidt som svar. Hun havde jo selv boet hos de faktionsløse siden hun var sytten. Godt nok kun lidt over et år, men hun havde vænnet sig til det hårde liv hurtigt, især fordi hun havde sine gartnerevner. Hun passede ind. Hun hævede øjenbrynet lidt da Amara var ved at falde over en sten. Det var sgu da en pige med temperament, tænkte Alex for sig selv idet den anden samlede stenen op og skulle til at kaste den. Hun undertrykte et lille suk da hun gik over og så ned på stenen, som lå i hendes underleders hånd. Hun kunne ikke rigtig se hvad der var specielt ved den. "Hvad er der med den?" spurgte hun undrende og så lettere nysgerrigt på Amara.

Amara pegede og stønnede på stenen i hendes hånd. "M..Mener du at d..du ikke kan det det der er indridset i den her sten?" Amara sukkede, og lagde stenen ned i hendes lomme. Pludselig hørte hun en dame råbe hendes navn "Amaraaaaa? Amara? Nå der er du skatte mus" Amara vendte sig hurtigt om. "Nårh, det er bare dig mor! Hvad vil du?"

~~~~~~~~~

Alex så op på sin Underleder og ned på stenen igen med et undrende blik. "Nej?" sagde hun roligt og stadig undrende. Der var intet at se på stenen, den var jo bare helt normal. Hun overvejede lidt, om Amara's syn fejlede noget eller om det bare var synsbedrag. Hun havde godt hørt om planter der kunne få én til at hallucinere, måske havde Amara fået fat i sådan noget og kommet til at spise det?
Alex løftede blikket igen da hun hørte nogen kalde på Amara og så til da en kvinde kom til syne og gættede sig hurtigt til at det var Amara's mor. Hun så på kvinden med et lettere ligegyldigt blik.

//No offence, men er det muligt at du kan skrive en anelse mere? Nogle flere tanker eller sådan noget?

//Jeg er helt ny til det her med 3 persons ental, såe.. Det ved jeg ikke helt om jeg kan..

//Bare prøv dig frem, kender det godt, og man bliver kun bedre af at prøve

//Ok, jeg kommer først på imorgen, og så skal jeg nok gøre mig umage

//Sætter jeg pris på ^^

//Haha, ok.. Men du må ikke blive irriteret hvis jeg kommer til at lave fejl XD

//Vi har alle været der! Så bliver jeg nok ikke xD