Home again, huh? ~ Christopher

Tid Eftermiddag
Sted Et af intelligentsiaernes lejelighedskomplekser
Omgivelser En elevator
Vejr Varmt og solrigt
Tøj En sort nederdel, blå top og en sort hat

Cara sukkede lavmælt for sig selv, og betragtede hvordan etagenumrene steg og steg.
Hun stod, som den eneste, i elevatoren i et af intelligentsiaernes lejelighedskompleks, på vej op til den lejelighed som hun delte med sin bror, Christopher.
Eller det vil sige, at de normalt delte lejeligheden, men de sidste par dage havde Christopher været på et af hans sædvanlige eventyrer, i en eller anden random kvinde eller mands seng.
Bare tanken om det gjorde hende helt dårlig. Hun elskede sin bror over alt på jorden, og han var den eneste person hun stolte 100 procent på, men hun hadede bare når han lavede de der forsvindingsnumre.
Der lød det velkendte "pling" og Cara nærmest stormede ud af elevatoren, rundt om hjørnet og fumlede hektisk med sine nøgler et kort sekund, før hun lagde mærke til noget usædvanligt.
Folk der var født alt andet end Skytsengel ville nok aldrig have opdaget det, men man var vel ikke født ind i kampfaktionen for ingenting.
Døren var blevet låst op.
Cara så på den lukkede dør et kort øjeblik, tog en dyb indånding og puffede forsigtigt døren op.
Der var ikke noget usædvanligt at se, lige ved første øjekast. Alle tingene stod hvor de skulle, og intet så ud til at mangle.
Cara trådte forsigtigt et par skridt ind af døren, og så sig nærmere omkring.
Intet. Intet var der at se, lige ud over...hun fangede omridset af en skikkelse ud af øjenkrogen, og drejede sig lynhurtigt mod den, med et forskrækket gisp.

Påklædning Et par mørke blå joggingbukser, hvid undertrøje

Efter at havde brugt de sidste tre dage i selvskab af den ene kvinde og mand efter den anden. Han havde skam i den forstand nydt hver enkel af deres selvskab, mand som kvinde. Køn betød ikke rigtig noget for ham, da han var både til det ene og det andet. Dog i dette øjeblik stod han hjemme, i sit bad godt i gang med at vaske sig selv ren efter sin lille udflugt. Efter vel godt ti minutter var han ude og havde tørt sig, iført et par løse mørkeblå joggingbukser. Han stivnede da han hørte lyden af en dør, dog kunne det ikke være andre end hans søster der endelige kommet hjem. Stille gik han ind, alt imens han påførte sig sin undertrøje. Normalt var han aldrig så roligt klædt, ofte så man ham hellere i fint tøj end afslappet, dog efter de sidste par dage han havde haft, kunne han godt bruge noget afslapning, en smule ro. Da hans søster vendte sig mod hende og et gispede forlod hendes læber, hævede han øjenbrynet. Med armene over kors betragtede han hende stille "jamen godeftermiddag kære søster" han smilede til hende, hvorpå han vendte sig om mod køkkenet for at lave kaffe.

Han nåede kun ud i selve køkkenet og hen til kaffemaskinen, før hun med et fulgte trampene efter ham. Han hævede overrasket øjenbrynet og vendte sig mod hende med hænderne overgivende oppe. Normalt plejede hans søster aldrig at gå til angreb mod ham efter hans små forsvindngsnumre. Mest fordi det var noget der skete tit kunne man sige. Han rullede med øjnene hende, vendte dig om for at tænde maskinen "så vidt jeg ved, vil du ikke vide det...men fair nok hvis du da gerne vil vide hvor jeg været" han vendte sig mod hende, som han ventede på kaffen blev færdig "jeg tilbragt min første aften i selvskab af en ung mand ved navn Phillibert...Uhh han var en lækker sag, slank og med en røv der bare passede i hænderne" Christopher havde det med tit at provokere. Det skete dog ofte mod hans søster, specielt fordi han vidste hun ikke ville høre hans sexliv. Han vendte sig igen med ryggen mod hende og tog loppen op "skal jeg fortsætte?" spurgte han med et hævede øjenbryn. Dog efter noget tid, hvor han havde drukket af sin kaffe, blev akvorlig "okay spøj til siden...undskyld jeg bare forsvandt. Der var sket noget og jeg havde brug for lidt tid alene. Jeg ved det ikke er en undskyldning, men det er sandheden" han lukkede øjnene og lagde hoved tilbage "Gud hvor er jeg en dårlig bror, du må virkelig hade mig" brummede han efter at havde lagt koppen ned på bordet. Han kørte hånden igennem håret, før han greb fat i hendes hånd og stille trak hende imod sig "undskyld hvis du var bekymret" sagde han blidt og den mere bløde side af ham kom frem, den ikke mange så og oplevede.