Fra Begynder til Mester - Maya - Afsluttet

Puha. Godt. Bradley ville lige kunne høre hvordan Matthew som en anden far stod og skældte ud på ham, fordi han havde været ude og skabe problemer fordi han fløjtede rundt med Maya. Det var i det mindste en fra den 'rigtige' alliance, så det burde ikke skabe voldsomme problemer, ud over at der var noget der ikke blev gjort. "Godt, så har jeg også mit job i morgen." Det kunne være kønt hvis han blev fyret på grund af det, men det tvivlede han på ville ske.
Efter at have spist færdig, lage han påpasseligt bestikket sammen på tallerken og lænede sig tilbage i stolen mens han nød synet foran ham. I hans mundvige krøllede et lille smil mens han langsomt drev væk i sine tanker om alt muligt. Han havde pænt foldede hænderne i skødet, som han studerede mens tiden fløj forbi og han ventede på Maya fik gjort sig færdig. "Vil du have dessert?" Spurgte han, da han så hun var færdig med at spise. Det kunne være hun havde lyst til det.
Takkede Maya nej til tilbuddet ville Bradley alligevel selv købe en potion is og ville bede tom to sker til den. Det kunne jo være hun fortrød. Egentlig spiste han ikke normalt is, men der kunne godt laves en lille undtagelse, nu hvor han faktisk havde fundet en han gad at tage ud og spise med.

Hun grinede blidt "selvfølgelig har du det, og hvis det endelig var, skulle jeg nok gå op til Matthew og rose ham for valg af gode ansatte" sagde hun og blinkede drillende til ham. Hun havde faktisk hygget sig og fået et godt indblik i hvordan Skytsenglene var, i hvert fald hvordan Bradley var på nogle punkter. Han virkede venlig, samtidig også hård hvis han skulle være, han var på mange måder retfærdig når han skulle være det. Hun kunne ikke slippe den følelse af gerne ville lære ham bedre at kende, dog var hun ret så sikker på at det var ensidig.
Hun blev færdig lidt efter ham, og satte sig med blikket direkte mod ham og et blidt udtrykke "jo det vil jeg nu gerne, tror bare ikke jeg kan spise det hele" klukkede hun og trak på skulderne, normalt fik hun aldrig dessert, men det var også mere fordi hun spiste hjemme og der bestod maden af kød og salat

"Der skal nok være nogle der kan spise det." Lød det fra Bradley og undlod at nævne hvem han tænkte på, selvom han mente sig selv. Derfor ville han alligevel også gerne have lidt sødt, så han bestilte to kugler is med chokolade snask ovenpå. Hans træning i at spise is var desværre ikke så god som han havde håbet og først da kuglerne lå smeltet i en pyt på hans tallerken, fik han skrabet det hele op og kunne mæt og tilfreds lade sig dumpe tilbage i stolen og vente på at Maya skulle være færdig. Han håbede hun fik spist det hele, for han følte sig frygtelig mæt. Han tvivlede på han kunne spise noget af hendes is.
Det måtte også efterhånden være på tide at vende snuden hjem, selvom han ikke ligefrem havde det øverst på hans ønskeliste. Selvom han var løbet tør for eventuelle emner de kunne tale om, var han stadig meget ivrig efter at lærer Maya bedre at kende. Hans hjerne gik derfor straks på jagt efter eventuelle forslag til hvordan de kunne forblive sammen så han havde mere mulighed for at lærer hende at kende.
Løsningen blev i sidste ende bare at lade MAya spise færdig og så vente til at hun selv gjorde mine til at ville gå. Hvis hun ikke gjorde det, ville han bare blive siddende og vente på det. Ignorerede at det virkede lidt åndssvagt og ønsket bag hans handlinger måske var lidt for åbenlyse, spurgte man ham selv.

Hun smilede og trak på skulderne, da de to bærger kom ind, så hun på dem og måtte skjule en skuffende følelse der spredte sig i hende, den måtte hun dog fjerne hurtigt. For selvom hun gerne ville havde delt isen med ham, hvilket hun havde ment ud fra sine ord, så kunne hun vel heller ikke havde forventet at han ville. Hun rystede tankerne væk og spiste langsomt selv af sin is og det tog hende godt noget tid at få spist isen. Hun pustede ud og sukkede "den var da...okay god" hun smilede til ham.
Hun så op mod uret, overrasket over hvor meget klokken var. Hun havde faktisk slet ikke regnet med at der var gået så lang tid. Langsomt vendte hun blikket tilbage mod Bradley "wow klokken er godt nok blevet mange" sagde hun overrasket, tydeligt at hun ikke havde regnet med at klokken var så mange. Hun sukkede, hun havde englelig ikke lyst til at skulle hjem endnu, men det så vidst ud til at hun intet andet valg havde "så skal vi komme af sted" spurgte hun og bed sig i læben

En passende maske frem Bradley frem og lage på sit ansigt så det ikke røbede hans skuffelse over at de ville tage hjem. "Lyder som en god idé." Han rejste sig op og lage pengene på bordet, før han så ringede efter en bil. Han skulle ikke bruge en soldat, han skulle nok selv køre. Da Maya var færdig, fulgte han efter hende udenfor, hvor der stod en bil og ventede på dem. Den måtte have været lige rundt om hjørnet, for ellers mente Bradley det ville være fysisk umuligt at få den frem så hurtigt.
Efter at have fået Maya på plads i bilen, satte han sig selv bag rettet og fik på kort tid bilen gjort klar til kørsel i den rigtige retning. De sanddrus bykvarter, hvor han forventede hun ville bo i. "Jeg ved ikke hvor du bord, så du må lige guide mig når vi nærmer os." Lød det tamt fra ham, mens han virkede dybt koncentreret om at køre, selvom det efterhånden var noget han kunne med lukket øjne. Hans hjerne forsøgte stadig at finde på en mulighed for at få hende til at blive hængende lidt endnu, men han afskrev hurtig idéen med en natklub. Det var ikke fordi der var mange og Maya virkede slet ikke som den type.
Fremme ved de Sanddrus kvarter, vente Bradley sig om imod Maya for at få anvisninger. Selv havde han været i området en del gange og havde derfor et udemærket kort i hoved over stedet. Han ville dog ikke sætte hele sin lid til dette og slet ikke med en gæst ombord der kendte stedet som sin egen bukselomme. Ingen grund til at ydmyge sig selv. Så heller være lidt usikker og beholde lidt værdighed frem for intet.

Hun nikkede stille, bed sig dog i læben for at afholde sig selv fra at sige noget dumt, såsom hvor lidt hun havde lyst til at skulle tage hjem. Hun havde englelig mere lyst til at tilbringe mere tid med ham, men ville samtidig hellere ikke lyde som en eller anden underlig tøs, som blev ved med at hænge fast på ham. Hun rejste sig sammen med ham, og fulgte ham med ud til bilen, hvor hun satte sig ind ved siden af ham i bilen. Hun så ud af vinduet, men vendte igen blikket mod ham da han snakkede "selvfølgelig, det skal jeg nok" Hun smilede svagt, et sted var det tydeligt for hende at hun ikke rigtig havde lyst til at skulle tage hjem. Det var vel det der førte med som Sanddru at de fortalte sandheden også ved hjælp af deres kropssprog.
Da de nåede de sanddrus kvarter, pegede begyndte hun at anvise ham om hvor han skulle køre hen, hvorpå de endte foran et stort hus. Hun så ud mod vinduet og mod huset, før hun igen så på ham. En rødmen gled op på hendes kinder "hvis du har lyst...og ikke skal lave noget, så må du gerne komme med ind...altså kun hvis du har lyst" sagde hun og bed sig i læben, før hun så ham direkte i øjnene

Det var næsten som at se på et bål, når man så Maya. Hun havde brændt lystigt hele dagen og det var lige før hun var gået udenfor grænsen og taget alt med i sin vej, men nu syntes energien at æbbe ud af hende. Bradley tog sig i at være helt bekymret for hende, hvilke han ikke brød sig om. Han var ikke typen der pludselig fik omsorg for andre, så han lage pænt de følelser til side og koncentrerede sig igen som en gal om at holde sig på vejen og følge de anvisninger Maya gav ham til noget af et palads. Han kiggede på det i et par sekunder, før hans mundvige ufrivilligt trak sig op i et lille grin. "Hmm, måske skulle jeg bare selv havde ladet dig betale." Joked han.
Gnisterne tog til og pludselig kunne han igen se lidt flammer i bålet - eller nej. Mere hans håb der pludselig blussed op og denne gang blev det ikke kun en lille løftning i mundvigen der viste hans glæde. "Meget gerne." Han var dog høflig nok til ikke at springe op og vise hvor ivrig han egentlig var. Det skulle helst holdes lidt diskret. Det var slet ikke passende og slet ikke overfor en leder når man selv var underleder. Da han drejede rundt i sædet for at stige ud af bilen, fik han derfor lige snuppet en dyb indåndring så det hele ikke løb fra ham.
Omme ved Maya havde han igen fundet det rigtige letter behersket udtryk frem, så han ikke igen lignede en eller anden dreng der havde fået en stor femkuglers is, som han umuligt kunne spise. "Men du må bare smide mig ud når du skal noget andet." Han havde absolut ingen planer om at være hende i vejen, så hun skulle endelig ikke tøve med at gøre det.

Hun klukkede stille "jeg sagde jo at jeg var fra en rig familie" pointerede hun og trak på skulderne. Hun havde været et rigmands barn ligeså længe hun kunne huske, så at bo i et stort hus, var ikke nyt for hende. Hendes smil blev straks stort da han svarede. At han sagde ja, var for hende endnu en overraskelse, men en positiv overraskelse der kun glæde hende. Hun gik selv ud af bilen som han gjorde, nikkede og smilede "selvfølgelig skal jeg nok det" hun gik med ham hen mod døren, hvor hun knap nåede at røre ved dørhåndtaget, da James åbnet døren. James var en høj, muskuløs mand på godt 1,94. Han havde et hårdt udtrykke der sagde meget om hvilken faktion han kom fra. Dog da han fik øje på Maya var det som at se en far der kiggede på sin datter. Han havde blide øjne, men da de igen fjernede sig fra hende og gik hen mod Bradley, var det et hårdt og næsten dræbende blik "miss Khariskówa" hilste han og trådte til side så de kunne komme ind. Hun rullede med øjnene af ham og trak Bradley med ind.
Huset var smukt set indefra, det var klassisk og alligevel var der nogle ting fra det nyere år. Hun trak ham igennem en gang og ind mod stue området. Der var domineret af den klassiske sort hvid, med sorte sofaer. Der var ganske elegant. Som enhver anden Sanddru havde hun selvfølgelig også et dyr, dog ikke hvad man helt skulle forvente da en mejestætisk tiger lå i det ene hjørne af den store stue. Hun smilede varmt til ham og satte sig hen til sofaen

Så var det Bradleys tur til at følge efter Maya som en lille hundehvalp. Fremme ved døren fik han sig dog sit livs forskrækkelse. At der var en butler kom ikke bag på ham, men at han til forveksling lignede en kampmaskine var ikke noget han havde set komme og han var når gået på røven. Forskrækkelsen var dog kun kort at se i hans ansigt, før han fik det dækket og stirrede tilbage på manden uden et sekund at vige tilbage eller lade noget af hans kropsprog give udtryk af underkastelse. Det var intet han rigtig tænkte over, mere noget hans krop gjorde i reaktion til overraskelsen og klar til en eventuel kamp. Det hele fordampede dog hurtigt, da dræber-butleren trådte til side og Bradley blev trukket med indenfor i et rum der skrig af velhavenhed.
Som om han ikke havde fået nok overraskelse på sin korte tid ved huset, fandt Bradleys øjne også tigeren i et bur. Han gloede lidt på den, overvejede om han ikke skulle spørge om den kom lidt ud og strækkede sine ben, da han så besluttede sig for at det ville han forvente Maya gjorde. Hun lignede ikke en der kunne gøre en flue fortræd, selvom han absolut havde hørt om hendes bedrifter flere steder fra og vidste derfor at hun kunne være en hård nød.
Selvom Maya slog sig ned, blev Bradley selv stående og ventede høfligt på at blive tilbudt at sidde ned. Imens han ventede på det, greb han muligheden for at få et overblik over det nye rum de var kommet ind. Smukt, elegant og smageløst. Det var ikke ligesom hos en gammel bedstemor, der havde hele stamtræet til at stå i rammer over i en komode hvor halvdelen var billeder hun havde arvet igennem tiderne og hvor farven næsten var forsvundet. "Smukt sted." komplimerende han.

Hun smilede op til ham "åhh hvor er mine manerer dog, sæt dig endelig ned" Hun rejste sig dog selv op og gik hen mod tigerens bur, hvor hun åbnede buret. Den store hun tiger krøb ud af buret, gned sig op af hendes side, som hun igen rejste sig og satte sig hen i sofaen. Tigeren lagde sig op på sofaen, med hoved hvilende på hendes skød, en ting den havde gjort så længe hun huskede "dette er Sebba" sagde hun til ham. Hendes øjne skinnede op, man kunne virkelig se at når hun først var hjemme, var hun mere fri. Selvom hun havde brugt hele dagen på at grine og se spændt ud, var hun mere rolig og lid nu. Med hånden begravet i tigerens man, betragtede hun ham blidt. Efter lidt tid rejste tigeren sig og forsvandt ud i et andet rum, og hun satte sig mere afslappet, dog tog hun de højhælede sko af "så fortæl mig, hvor længe har du haft jobbet som underledes" spurgte hun nysgerrigt og med et blidt udtrykke i de blå øjne

Åh gud! Nej! Bradley måtte næsten bide sig i tungen for at holde sine ord inde i munden, så de ikke kom ud. Han havde absolut ikke forventet at Maya ville åbne for tigeren og var det ikke fordi han allerede havde slået sig ned i sofaen, ville han være faret op i den og forsøgt at finde et våben af en eller anden art. Hvad var der dog galt med det kvindemenneske?!
At dyret viste sig at være rolig og som en anden lille mis, fik Bradley til at slappe en smugle af, dog ikke mere end at han var på konstant vagt og stirrede efter dyret da det forlod rummet. Derpå vente han sig om og forsøgte at redde lidt af sin værdighed, selvom han ærligtalt tvivlede på at der var så meget igen. "Du kunne godt have advaret mig om at du holdte mis." Brummede han en smugle utilfreds, men ikke mere end at hans øjne stadig lyste af tilfredshed over at han ikke sad hjemme i sin lejlighed og forsøgte at få tiden til at gå med at spille dart med sig selv.
"Et års tid. Tror lige jeg var blevet tyve." Lød forklaringen mens han omhyggeligt foldede hænderne i skøddet og betragtede Mayas bål igen få lidt styrke, men på en helt anden måde. Ikke længere så fyrig og energisk men mere afslappet og varm. Noget han egentligt godt kunne lide. "Hvor længe har du været leder?" Kastede han bolden tilbage. "... og hvorfor dælen holder du tiger, kunne du ikke have en hvalp ligesom normale mennesker?"

Hun rynkede brynet og for sammen af hans utilfredse stemme, hun bed sig i læben og så væk "undskyld, jeg tror ikke rigtig jeg tænkte over det, jeg er bare vant til at have hende omkring i huset, jeg kan godt sætte hende ind igen hvis det er" hun følte sig med et lille. Hun sukkede, kørte hånden igennem håret, trak benene op til sig. Dog da han igen snakkede som før hen og ikke som var han utilfreds. Hun vendte sig mod ham "mhh det må da være lidt af en omvending, med et at have så meget ansvar lagt på dine skuldre" gættede hun og smilede blidt til ham. Hun så tænksom ud da hun selv fik spørgsmålet "da jeg var færdig med min "uddannelse" og blev Sanddru, satte min moder mig straks op til at skulle træne til at være den næste leder. Man kunne sige da jeg valgte at blive Sanddru og ikke fortsætte som Intelligentsia blev hun halv skuffet, så hvis jeg ikke blev leder ville hun nok havde slået hånden af mig. Men ja, jeg har nok været leder i godt lidt over halvandet år tror jeg" hun trak på skulderne. Hans andet spørgsmål fik hende til at klukke blidt "jeg tror vidst nok jeg har fået sat til siden at jeg ikke er normal, også har jeg haft hende siden jeg var lille. Hun har altid været en del af mit liv. Tigeren er mit familie tegn, så det er naturligt for dem i min familie at have en. Den står for magt og styrke, hvilket er hvad min familie vil repræsentere" forklarede hun blidt

Bradley trak let på skuldrene. "Man lærer at håndtere presset situationer som skytsengel og Matthew tager sig af det mest alvorlige. Jeg kan gøre ret meget hvad jeg vil, men selvfølgelig har jeg nogle ansvarsområder." Forklarede han og satte sig bedre til rette, så han sad godt og kunne kigge på direkte på Maya uden at drikke halsen af led. Hendes luftning af sin baggrund kom igen bag på ham. Han kunne ikke lade være at stirre en smugle overrasket på hende og den irriterende følelse af omsorg popped op igen. "Så du kommer fra Intelligentsia? - hvorfor valgte du at skifte?" Han kiggede spørgende på hende og havde mange flere spørgsmål, som han dog valgte at holde lidt igen. Han ville ikke skræmme Maya væk, selvom han pt var den der var skæmt mest væk.
"Tiger. Mindre kunne da have gjort det." Han sad lidt og tyggede på det. "Min familie har ikke nogle dyrerepræsentant. Men måske en engel. Den har været blandt skytsenglene så lang tid som den har eksisteret." Forklarede han.
"Men fortæl mig, hvorfor så din mor det som et problem at du skiftede faktion?" Det var måske åndssvagt at det netop var ham der sagde det. Han ville selv have set skævt til et familiemedlem hvis de havde forladt skytsenglene, men det vidste Maya ikke og for tiden var det ikke den tanke der lå og fyldte i hans hoved. "Men er det her så et hus du har fået af dine forældre eller er de flyttet med dig da du blev leder?" Ville han også gerne vide, nu han var i gang med at spørge løs og havde muligheden for det.

Hun nikkede og lyttede interesseret med i hvad hans sagde, dog klukkede hun da han selv begyndte at stille spørgsmål "lad os nu ikke gå forbi min fortid, men man kan med korte ord sige at jeg havde ikke mange gode minder om den faktion. At blive tvunget dag ud og dag ind, til at studere, mens andre børn på ens alder leger og har det sjovt. Det gør bare man ikke har lyst til den slags ting" forklarede hun og trak på skulderne. Hun klukkede blidt "muligvis, men hvorfor en hund, en dyr der sidder og ligner et hjernedødt væsen" spurgte hun og af den fulde ærlighed. Hun lagde skam ikke skjul på sandheden. Hun havde faktisk aldrig løget, nogle gange fortalte hun ikke den fulde sandhed, men hun lød aldrig nogensinde.
Hun sukkede og bed sig i læben "min familie er magtfuld, min moder har altid haft et stort sæde højt oppe i hierarkiet, men det har samtidig også været en familie tradition at familie er fra Intelligentsia også forbliver det" forklarede hun stille. Hele hendes familie kom stort set fra det samme faktion, de giftede sig kun med folk inde fra det faktion "min familie er meget gammeldags, så da jeg samtidig udtalte at jeg ikke ville blive giftet væk, ja man kan sige det faldt ikke i god jord" hun smilede blidt til ham. Hun trak på skulderne "både og, det er et familie arvestykke kan man sige, jeg flyttede her ud efter jeg officielt blev sanddru" svarede hun og smilede varmt til ham

Bradley nikkede og var omhyggelig med ikke at sige et ord. Det var lige derfra han kom og han ville med sikkerhed være som hendes forældre. Noget hun sikkert ikke ville bryde sig om. Han pressede tænksomt læberne sammen og studerede sine hænder nærgående. Først efter lidt tid fordybet i tankerne, trak han vejret dybt ind igennem næsen og kiggede på Maya. "Hvem er dit dræber-butler? Har du snakket med ham om ordet 'venlighed'?" Trods hans ord håbede han ikke ikke hun tog det for alvorligt.
Med det indblik Bradley havde fået af Mayas fortid, forstod han godt at hun ikke var ivrig efter at fortælle den. Han ville derfor heller ikke spørge mere ind til det. "Men hvad så med den tiger, er du aldrig bange for den spiser dig eller noget?" Skiftede han hurtigt igen emne, mens han overvejede hvor Mr. Butler var henne. Bradley ville sikkert møde ham igen, men måtte erkende at med en tiger i huset forstod han ikke hvad Maya skulle med en butler.

Hun klukkede blidt "uhh det er James, han er næsten som en far for mig...hvis det hjælper er han sådan overfor stort set alle" sagde hun og trak på skulderne. James havde altid været der for hende. Hans adfærd overfor fremmede var ganske enkelt fordi han ville beskytte hende. Hun trak på skulderne "det kan man vel også sige om en hund, den kan sagtens angribe sin eger...men hun får den rette stimulation" hun smilede blidt til ham, et af de smil der nåede øjnene. Hendes kære tiger Sebba, var en af de få tigere der rent faktisk ikke gik amok på folk, selvfølgelig hvis der kom en tyv forbi ville hun nok, men med den stimulation hun samtidig fik var hun som regel brugt og derved tam, af en slags.
Hun sukkede og betragtede ham stille "men fortæl lidt om dig selv" forslog hun og smilede varmt til ham, et af de smil der næsten fik andre omkring hende til at smile. Hun var virkelig nysgerrig omkring hans liv, nu havde hun selv i det store hele fortalt om sig selv

Det kunne hun have ret i. Jo mere Bradley var sammen med Maya, jo tydeligere var det for ham at hun var en kvinde der havde både hjerne og hjerte på det rette sted. Hun var dens kvik, næsten ubehageligt meget og når man havde en tiger til at gå frit i sit hjem, havde man i hvert fald en glæde for dyr. Hendes udstråling lyste også af alt positivt, hvilke måske ville kunne druknede eventuelt negativitet. I hvert fald ingen tvivl om at hun var en stærk kvinde i sin udstråling.
"Kan du ikke spørge om noget du vil have svar på. Jeg er ikke god til de der præsentationer." Lød svaret fra Bradley der straks kunne mærke hvordan Mayas glædesflammer omfavnede ham og næsten automatisk fik hans mundviger til at springe helt op til hans ører. Det var helt pinligt hvor let hun kunne koste rundt med hans humør i de glade toner, trods han selv virkelig gjorde sit for at slippe udenom.
"... og angående James. Så advar mig gerne lige inden du sende James efter mig, så jeg har et forspring." At Bradley ville kunne tage kampen op imod James tvivlede han ikke på, men han havde ikke lyst til at at skade Mayas butler, da de tydeligvis havde et nært forhold ...
Bradley stoppede sine tanker og stønnede opgivende af sig selv. Han endte med at blide blødere og sødere end en skumfidus. Ikke noget han havde lyst til og alligevel var han åbenbart ved at smelte som en klat smør. Måske skulle han bare sige det til Maya, så kunne hun få sig et grin og han kunne lige så godt droppe at lege stor og stærk. At blive skræmt af en butler og en tiger på én dag på under en time var næsten mere end han syntes var rimeligt.

Hun rullede med øjnene af ham "fair nok, lad os starte med noget nemt, jeg faktisk har tænkt lidt over...hvorfor sagde du englelig ja til at lære mig at skyde med en pistol, jeg ener der var ingen der sagde du skulle, du kunne ligeså godt havde sagt nej. samt, hvorfor rendte du englelig rundt med mig i så lang tid, jeg må da havde været irriterende konstant at gå rundt og underholde" hun lagde hoved på skrå og betragtede ham let. Det havde virkelig undret hende, hvordan en mand af hans kaliber kunne rende rundt med en kvinde som hende, en der ikke kendte så meget til hans liv.
Hun grinede blidt "mhh du er yngre end ham, godt nok er han god til hvad han laver, men jeg er da sikker på at du vil give ham en kamp, så der er vel intet at bekymre sig om" klukkede hun og betragtede ham blidt. Hun havde en eller anden underlig lyst til at krybe ind i hans favn, bare at sidde tæt op af ham, hvorfor vidste hun ikke og det var nok heller ikke noget hun skulle føre ud i livet

Spørgsmålene kom helt bag på Bradley. "Det er da åbenlyst!" Han grinte næsten og var nu personen der måtte bukke under for at røre ved sit hår, da han lod en hånd glide igennem det halvlange hår, for at få 'det på plads'. "Første spørgsmål. Hvorfor jeg vil lærer dig at skyde? Først og fremmest fordi at du er lederne af de Sanddru, det vil ikke skade at du kan forsvare dig selv - og fordi jeg fandt det interessant. Andet spørgsmål. Hvorfor jeg vil bruge tid med dig?" Han tav og lod en latter slippe ud. "Har folk aldrig fortalt at du er dejlig at være sammen med? Nå, men det er i hvert fald grunden. Jeg ville gerne bruge mere tid sammen med dig. Du er meget ukompliceret at være sammen med. På den gode måde! Ikke noget jeg havde forventet." Forklarede han. Der var ingen grund til at skjule sandheden for hende. "Andet du vil vide?"
Hvad han helt skulle sige til Mayas tiltro til hans styrke vidste han ikke, men var uden tvivl smigret over at hun var overbevist om at han kunne klare James. Hun havde ikke meget forstand på kamp og våben, men måske havde hun ret i at han kunne slå manden? Selvfølgelig havde hun da det! Spørgsmålet var bare hvordan hans egen redelighed var bagefter. Totalt smadret eller kunne han stadig gå og føre sig frem. Selvfølgelig håbede han på det sidste.

Hun hævede øjenbrynet, lyttede interesseret til hans ord. Hans svar på hendes andet spørgsmål fik hende dog til at rødme. Han syntes hun var dejlig at være sammen med, det var da helt klart ikke hvad hun havde forventet. Uden på forsøgte hun at holde sig sammen, men hendes hjerte hamrede af sted. Hans ord om at han gerne ville tilbringe mere tid med hende fik hende blot til at smile større "jeg vil også meget gerne se mere til dig" hun kørte noget hår om bag øret. Et sekund sad hun fuldkommen stille og vidste ikke hvordan hun skulle føre dette videre "hvorfor valgte du netop posten som underleder" hun satte sig bedre til rette, stadig med fronten mod ham. Dog opdagede hun at hun stadig havde hans jakke på, så med et lille smil trak hun den af og rakte ham den "jeg glemte vidt at give dig den tilbage" hun rakte den frem mod ham, smilede blidt og man kunne i dette øjeblik fornemme hun var normalt ikke en person der ville gøre andre fortræd, men hvis det hele stod til det, gjorde hun det gerne

Så var de to i rummet der blev meget glade. Det var ligefør han var bange for Maya kunne mærke den glæde der kom fra ham, så han forsøgte at undertrykke den så meget som muligt. Det var slet ikke let og til sidst slog han sig til tåes med hvad han havde opnået da der kom et nyt spørgsmål.
Han vendte hoved imod sine hænder, så hans hår han ellers lige havde 'fået på plads' faldt ned i hans ansigt igen. Han vidste ikke helt hvad han skulle sige til den. Svaret ville hun ikke bryde sig om, så muligheden var at lyve hvis han skulle have et par ekstra på kontoen eller han kunne vælge at lade det briste eller bære. "Jeg tror du kender mig nok til at vide hvad der fik mig til at tage jobbet. Jeg er skytsengel. Forklaringen er jo ikke ligefrem sød og blød." Så måtte hun forstå hvad han mente, der var ikke meget andet han kunne sige.
Jakken var en dejlig mulighed for at skifte emne. Han kiggede op på den og tog så imod, for at ligge den bagved sig. "Tak. Har du andre spørgsmål nu vi er i gang med spørge timen."

Hun rynkede brynet, ikke sikker på hans svar, dog lod hun det ligge "aha" hun vidste ikke hvad hun ellers skulle. Hun blødte dog op, smilede lidt til ham og trak på skulderne. Hun havde ikke ligefrem nogle spørgsmål tilbage hun ville stille ham. Hun havde faktisk ingen ide om hvad de skulle lave "det var så lidt" da hun havde overrakt ham jakken, havde deres fingre rørt hinanden ganske kort, men blot dette fik hendes hud til at føles som var den i kog. Det var som det man så i film, hvor hovedpersonerne hænder ganske kort berøre og man kunne fornemme et eller andet mellem dem. Dog var hun ikke sikker på om det kun var hende der kunne føle det eller om han også kunne føle noget.
Hun bed sig i læben, forsøgte at få en smule styr på sig selv, selvom det var svært var hun ved at være der "hvad har du lyst til at lave" spurgte hun og så spørgende på ham. Hun havde næsten lyst til at lave hvad end han havde lyst til. Wow hun følte sig som var hun fanget i en eller anden forbandelse, bare denne opdagelse fik hende til at blinke og sætte sig mere ret op

En ubeskrivelig glæde skylled ind over Bradley, da det gik op for ham at Maya ikke tog hans svar så ilde op. Enten fordi hun så igennem fingre med det eller ikke havde forstået det. Det spørgsmål hun gav efterfølgende fik ham til at grine. Først diskret, men lidt efter forsøgte han ikke at dække yderligt over det. Han lage hoved tilbage på ryglænet og grinede mens han kiggede op i loftet, før han frustreret lod en hånd glide igennem sit hår. Efter lidt tid stoppede han med et højt suk og kiggede imod Maya.
"Det er dit hjem, har du ikke en idé?" Han ville slet ikke fortælle hvilke tanker der var løbet igennem hans hoved. "Lege med din tiger, fint, så lad os gøre det." Han havde ikke lyst til at fortsætte sine tanker og havde derfor hurtigt rejst sig op og ville gøre noget for at distrahere hans tanker.
"Eller du kan vise mig rundt i huset, jeg skal nok være en dygtig lytter og så kan vi se om jeg kan huske alle rummene bagefter." Forslog han velvidne at det aldrig ville lykkes for ham. Så kunne han måske finde et toilet så han kunne få vasket både hoved og tanker rene.

Hun betragtede ham hvordan han lagde hoved tilbage og begyndte at grine, for så at sætte sig op igen "jo det er det jo..." hun tav da han med et nærmest sprang op af hendes sofa. Stille tog hun igen sine højhælede sko på igen, hvorpå hun rejste sig op. Hun stillede sig overfor ham. Dog var hans andet forslag bedre end det første, hun var ikke sikker på at Sebba ville blive glad for at han ville lege med hende. Hun klukkede blidt, puffede til ham "jamen fair nok, så viser jeg dig rundt" hun gik forbi ham og igen hen mod gangen. Hun havde ikke mange rum nede i stueetagen, men samtidig også to andre sale, så der var altid plads til flere værelse oppe af. Hun så tilbage efter ham, som hun gik mod det første værelse "her har vi køkkenet" hun slog ud med armene til det store køkken, det var åben og rummeligt. Ganske smukt kunne man sige, også på samme tid moderne.
Hun gik videre igennem et par andre rum, både toilettet og nogle andre steder. Hun trak ham med ovenpå, hvor det første værelse var hendes kontor, det var et stort rum med reoler på begge af væggene, den bagerste væg havde et stort panorama vindue, hvor man kunne indstille det med andre baggrunde hvis man nu ikke gad den udsigt der allerede var der i forvejen. Tæt ved vinduet var der et stort mahogni bord, hvor der var en stor stak mapper. Hun fortsatte rundvisningen og sluttede af med det allersidste rum som var hendes værelse. Hendes værelse var domineret af den store seng, samt en dør der førte ind til et walk in closet. Der var også en anden der førte til et privat badeværelse, samt en der førte ud til en smuk balkon "det var vidst det" sagde hun og smilede blidt til ham. Rundt omkring i hendes hus havde hun et par billeder, både af familie og blot kunst, dette var dog ikke noget hun havde meget af.

Bradley fulgte med som en lille hvalp og slugte alle informationerne til sig, samt stirrede dybt fascineret af den rigdom stedet fremviste, men på en smagfuld og elegant måde. Han var glad for at de ikke mødte hverken tiger-mor eller butler-far. Kontorets vindue var lige hvad der faldt i Bradleys kram. Han skrev sig bag øret at sådan et vindue ville han også have.
Fremme ved Mayas spurgte han høfligt om han måtte låne toilettet. Blev det tilfælde ville han gå ud og vaske sig i ansigtet og få tømt hoved. Med hoved mere på det rette sted end før, tørrede han ansigtet og forlod lokalet efter at have fået ordnet sit hår og udseende i et af spejlene. Havde han haft slips på, havde han rettet det, men det var desværre ikke tilfælde. Efter at have sendt et selvtilfreds overbærende smil til sig selv, vente han tilbage til Maya. Ikke noget med længere at lege blød og sød. Han kunne ikke gå i svime over en kvinde han lige havde mødt!
"Smukt hjem du har." Han trådte ud af døren og kiggede rundt i rummet, før han begravede sine hænder i bukselommerne. Da han havde været hele vejen rundt vente han sig om mod Maya og studerede hendes udseende. Smukt. Efter lidt tid stående hvor han var, gik han hen og satte sig på sengen.